fredag, september 17, 2021

Aktive dage på Struers nye havn

I et par solbeskinnede dage besøgte vores fotograf Jan Johansen havnen og fik bl.a. disse billeder med hjem.

Hop og Ruls legeland er populært. Her er en forhindringsbane og store hoppeborge for de lidt større. For de lidt mindre er der også hoppeborge og en lille karrusel.
Minigolfbanen inden åbningstid.
Fun Parken er populær i det gode vejr. Og det både blandt store og små.
Havnebadet er også klar. Vandet i Struer havn er det femte reneste i Danmark. Men hvor varmt det er melder historien intet om.
Fredag eftermiddag bød på ugens sidste Kagedyst. Dommeren denne fredag var Malou, vinderen af DR’s juniorkagedyst. Her står hun sammen med Lykke, der vandt Masterchef-forklædet som tegn på sin status.
Lykkes flotte vinderkage

Fredag aften var der desuden musik i 4 timer. Men Jan gik hjem. Han var ved at få solstik.

Det var varmt i Struer i weekenden. Så hvad er bedre end vand at lege i. Hop og Rul kom med et bassin, der kan rumme 10.000 l vand. Og hvem kan bedst klare sådan en opgave: Brandvæsnet.
Bagefter var det børnenes tur til at tage bassinet i brug.
Igen gik det løs på kabelbanen og Fun Parken
Hele weekenden havde det gode vejr og de mange aktiviteter lokket mange mennesker på den havn, der er blevet fuldstændig anderledes nu.