Home Arrangementer Baggårdspumaen gæster Midtpunktet i skikkelse af Jens Lohmann

Baggårdspumaen gæster Midtpunktet i skikkelse af Jens Lohmann

0
Baggårdspumaen gæster Midtpunktet i skikkelse af Jens Lohmann
Jesper Lohmann fortolker Otto Brandenburg i Midtpunktet Thyholm d. 7. marts

”Og hvis ikke det swinger, ja så kan det sgu være lige meget!” Men det kommer det til i Midtpunktet, når Jesper Lohmann med band den 7. marts fortolker Otto Brandenburg i teaterkoncerten Tilløkke Otto. Titlen er taget fra én af Ottos mest kendte roller i TV skuespillet ”Tilløkke Herbert”.

Alle over 40 har hørt og nynnet med på ”To lys på et bord” og alle kender ”Søren Banjomus”. To sange, hvor Otto Brandenburg viser sin bredde og kunnen.

Otto Brandeburg havde en lang karriere, der bød på op- og nedture. Musikalsk spændte han vidt; fra pop og rock til jazz og visesang. Som skuespiller, i alle de roller han gav liv på film, tv, teater og i revy, efterlod han hver gang en autenticitet og et umiskendeligt præg af ”Otto.”

Men hvem var han egentlig, ham baggårdspumaen? Jesper Lohmann dykker ned i musikken, sangene, går på jagt i rollerne han gav liv, og tegner et portræt af en af Danmarks største entertainere.

Et ældre publikum

”Ideen kom af, at vi sidste år havde Stig Rossen i hans fortælling om John Mogensen,” fortæller den daglige leder af Midtpunktet Kristian Hedegaard. ”Det var en stor succes, så vi fik lyst til at gøre det igen med Jesper Lohmanns teaterkoncert om Otto Brandenburg.”

Publikum vil nok være grå i toppen, folk, der var fan af Otto Brandenburg tilbage i 60’erne og 70’erne.

”Det bliver et ældre publikum,” mener også Kriatian Hedegaard. ”Ellers skal det være de yngre, der kan huske ham fra børneudsendelser fra DR,” fortsætter Kristian Hedegaard og henviser især til de julekalendere, Otto Brandenburg var med i.

Jesper Lohmann

Skuespilleren Jesper Lohmann fik sit egentlige folkelige gennembrug med ”Taxa”. Og siden har stor set været en fast figur i mange af serierne i DR.

Men han kan også synge. Det kom i den grad til udtryk i ”Åh den vej til Mandalay – historien om Four Jacks ”, hvor Jesper Lohmann faktisk spillede rollen som Otto Brandenburg.

Jesper Lohmann tegner med forestillingen et musikalske portræt og træder i Pumaens fodspor ind i den Brandenburgske verden og underverden. En musikalsk og rejse gennem 50 år og vel nok mere end 9 liv i showbizz.

”Tilløkke Otto” spiller den 7. marts kl. 20 i Midtpuktet Thyholm.

Billeter kan købes her: https://www.place2book.com/da/choose_seating_sales_workflow?seccode=8y6s8f9b63

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here