Home Arrangementer Stram balderne og få en velfungerende bækkenbund

Stram balderne og få en velfungerende bækkenbund

0
Stram balderne og få en velfungerende bækkenbund
Det handler om bækkenbundens betydning for god livskvalitet, både i forhold til inkontinens og sexliv, når bevægelsespædagog og forfatter til bogen ”Fra regnorm til anakonda” Søren Ekman gæster Struer til en dag med bækkenbund i fokus 10. oktober kl 13.30-16 i Struer Energipark.
Tabuet om slap bækkenbund, inkontinens og nedsat seksualfunktion bliver brudt på denne spændende temadag. Søren Ekman er bevægelsespædagog, direktør for Gotved-skolen i København og forfatter til bogen og Dvd´en ” Fra regnorm til anakonda- den mandlige bækkenbunds muskler og funktion”, og han gæster Struer Energi Park 10. oktober.

Her vil der være fokus på bækkenbundsmusklernes arbejde med at lukke af i bunden af kroppen og deres samarbejde med resten af kroppen. Dagen byder også på oplæg om, hvordan man kan optimere både vandladnings- og seksualfunktionen.

Deltagerne til temadagen kommer også selv på gulvet til lettere træning. Dagen er nemlig både teori og praksis. Målet er, at deltagere får en tydelig fornemmelse af at få fat i de rette muskler og vigtig viden om selvtræning, så man efterfølgende både kan træne sig til en stærk bækkenbund og kan vedligeholde en velfungerende bækkenbund.

Arrangørerne anbefaler derfor, at man kommer i løst tøj, der er egnet til at bevæge sig i og ser frem til en dag med vigtige informationer i inspirerende og sjovt fællesskab.

Temadagen arrangeres i samarbejde mellem Ældre Sagen, Struer Kommune og Aktiv Onsdag.

Det koster kun 50kr at deltage, og man kan tilmelde sig hos:

Bodil Vejling fra Ældresagen, Tlf: 2393 6735
Karen Qvist fra Aktivitetscenter Struer: 2487 7147
Christoffer Nyhus fra Sundhedscenter Struer, Tlf: 2070 7337
Helga Knudsen fra Aktiv Onsdag
Man kan også tilmelde sig via MobilePay: 24274

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here