fredag, september 17, 2021

Skilsmisse om havnen

Der har i et stykke tid været forhandlingen mellem Struer og Holstebro kommuner om, at Struer kommune overtager hele havnedriften. Egentlig hedder det Holstebro Struer Havn. Men i fremtiden er det kun Struer Havn.

“Holstebro kommen har ingen interesse i en havn, der ligger i en anden kommune,” siger formanden for havnens bestyrelse, borgmester Niels Viggo Lynghøj. “Struer kommune er der imod meget interesseret i, at råde over de udviklingsmuligheder, der er omkring havnen. Så vi selv kan styre den.”

Så på den måde, har begge kommuner en interesse i at skilles, fremhæver Niels Viggo Lynghøj.

150 års historie brydes op

Havnen blev til i 1856 fordi nogle købmænd fra Holstebro, som flyttede til området for at kontrollere udviklingen af havnen.  Losse- og ladepladsen ved Struer blev anlagt for at erstatte en tilsvarende ved Løgstør. Købmændene sparede den lange transport til Holstebro.

Billedet er et gammelt postkort og er sendt i1912.

Med havets gennembrydning af Agger Tange i 1825 fik Struer helt nye muligheder, og byen fik Limfjordens andenstørste havn kun overgået af Aalborgs.

Havnen var købstaden Holstebros og først i 1917, hvor Struer blev en købstad, fik havnen fælles eje af de to kommuner. Herefter navngives havnen Holstebro-Struer Havn.

Udvikling på havnen

“Vi har det ønske, at få trukket byen ned til havnen,” siger Niels Viggo Lynghøj. “Vi har jo fået etableret en del spændende aktiviteter ved lystbådehavnen som primært er kommet til på private initiativer: Fun Parken, kabelbanen, minigolf og nogle spisemuligheder. Og snart også et havnebad. Det kan vi se resultatet af i dag. Det trækker flere folk til.”

“Dertil kommer udviklingen af selve erhvervshavnen,” siger havnebestyrelsens forman, Niels Viggo Lynghøj. “Vi vil bevare de kulturinstitutioner, der allerede er der, f.eks. Nordvestjysk Fjordkultur.”

Der er desuden planer om at bygge boliger på havnen, og de boliger skal spille sammen med det, der er der i forvejen, så bygningerne passer til området. “Der skal også være samlingspunkter og pladser, så området bliver et åbent område.

Økonomien

“Sådan en skilsmisse er et større regnskab,” fortæller Niels Viggo Lynghøj. “Der er nogle værdier i havnen og havnens faciliteter. Men der er også udgifter forbundet med den.”

Udgifterne består bl.a. sikring af vandkvaliteten og i den nærmeste fremtid en større renovering af sydkajen, oplyser Niels Viggo Lynghøj. “Og vi skal desuden sikre, at de andre kajer, både i erhvervshavnen og ved lystbådehavnen, ikke bliver udsat for tæring.”

Der er hele tiden renoveringer og forbedringer, der skal ske, bl.a. peger Niels Viggo Lynghøj på et olieanlæg, der ikke bliver brugt mere og som skal væk. Og det er udgifter.

“Så udgifter og værdier skal balanceres af mellem kommunerne,” siger Niels Viggo Lynghøj. “Det er egentlig lige som en skilsmisse. Der er noget man ejer i fællesskab og nogle udgifter, der skal deles.”

“Vi har fået lavet en beregning på regnestykket, og nu er vi ved det punkt, hvor vi kigger på de beregninger, om de nu også passer. Det er der, hvor vi er nu.”

Tidshorisonten er forhåbentlig sådan, at skilsmissen er en realitet inden første januar, hvor en ny byrådsperiode starter. Bestyrelsen for havnen består i dag af repræsentanter fro både Holstebro og Struer byråd. Hvis adskillelsen kan ske inden. slipper man for at skulle igennem en omvalg til havnebestyrelsen.

I daglig tale kalder vi havnen Struer Havn. Og det bliver, når skilsmissen er en realitet, det rigtige og eneste navn.