Home Nyheder Dagberedskabet måske til Holstebro. Lars Møller Pedersen er imod.

Dagberedskabet måske til Holstebro. Lars Møller Pedersen er imod.

0
Dagberedskabet måske  til Holstebro. Lars Møller Pedersen er imod.
Regionen foreslår dagberedskabet i Struer flyttet til Holstebro

Struer risikerer at miste den ene af ambulancerne, hvis regionens Hospitalsudvalgs planer får sit flertal.

“Det foreslås endvidere at flytte et dagberedskab fra Struer til Holstebro, da mange af beredskabets opgaver er i Holstebro”.
Sådan står der i den dagsorden Hospitalsudvalget behandlede den syvende oktober.

Hvis dagberedskabet flyttes til Holstebro, betyder det at der kun vil være én ambulance tilbage i Struer. Hospitalsudvalget mener så, at hvis der bliver brug for to, skal der komme en ekstra fra Holstebro.

“Jeg mener, at det fuldstændig forrykt, at det foreslås at der flyttes en ambulance fra Struer og Thyholm,” siger regionsrådsmedlem Lars Møller Pedersen, Struer. “Struer og Thyholm har krav på at blive dækket af det nødvendige beredskab.”

“Da man i sin tid centraliserede hospitalsvæsnet, var det en klar forudsætning, at der var det nødvendige beredskab,” siger Lars Møller Pedersen. “Det har Struer og Thyholm stadig et krav på, hvis vi skal føle os trygge.”

Responstiden vil være længere

Et af Hospitalsudvalgets argumenter for flytingen fra Struer til Holstebro er, at det vil forkorte afstanden fra Holstebro til det kommende sygehus i Gødstrup.

Regionsrådsmedlem Lars Møller Pedersen

Det er sådan, at chancen for at overleve et hjertestop, hvis responstiden er over 13 minutter, er nærmest ikke eksisterende,” udtrykker Lars Møller Pedersen. “Og alligevel har man på Thyholm nogle af landets dårligste responstider. Man kan jo sagtens forestille sig, hvordan det kommer til at se ud, hvis er nu fjernes den ene af de to ambulancer.”

“Det kan godt være, at det vil forkorte noget kørsel fra Holstebro, men det vil så samtidig forlænge responstiden til Struer kommune, ikke mindst til Thyholm, hvis en ambulance nr. to er nødvendig og skal bruges i Struer eller på Thyholm, siger regionsrådsmedlemmet. “Og så går der i hvert fald mere end de 13 minutter.”

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here