Unge og ældre får flere penge i det nye budget.

spot_img

For nogle måneder siden skrev Struer Nyheder om et haveprojekt i plejecentret Bøgelund. Det bliver nu en realitet:
“Vi har afsat 150.000 kr til etablering af haven,” fortæller formanden for Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget Grethe Hestbech. “Det er ikke det store beløb, men det har stor betydning for dem, der får glæde af det.”
Det er det, der også sker, når kommunen skal ligge budget. Små ting, men betydende ting.

Socialdemokratiet, SF, og De Radikale gik sidste år til valg på at hæve serviceniveauet i Struer kommune, især på ældreområdet og for børnene i daginstitutionerne.
Det løfte bliver holdt i budgettet for næste år, også for Bøgelunds have.

“Det var os meget magtpåliggende at kunne leve op til vores valgløfte,” siger Grethe Hestbech, SF. “Og det gør vi med dette budget.”

“Vi løfter ældreområdet med 2.5 mill. kr. i 2019 og 4.2 mill. yderligere i hver af de andre år. Og daginstitutionsområdet bliver hævet med de tilsvarende beløb,” oplyser Niels Viggo Lynghøj. “Man skal så lige huske at der allerede i år er lagt ekstra 3 mill. ind på børneområdet og at der til næste år så kommer ekstra 2.5 mill. oveni.”

“Ældreområdet er tilført 1 mill. kr. i år og vil så yderligere få tilført de 2.5 mill. næste år og efterfølgende 4.2 mill. i 2020, 2021 og 2022,” siger borgmester Niels Viggo Lynghøj. “Så det er markante løft af de to områder.”

spot_img
spot_img
spot_img