Struer ny stor krydstogsdestination

spot_img

Det er en stor nyhed der i dag lander på Struer Havns bord. Havnen er nemlig blevet udset til at være ny krydstogtsdestination.

Det er rederiet Living Dream som nu satser på at sejle amerikanske og canadiske turister til Struer. Der er store forventninger til at Struer kan blive et af rederiets helt store mål, og Struer by kan dermed forvente intet mindre end 181 anløb om året, med skibe der har op til 6500 passagerer om bord.

– Vi har kigget mod populære norske destinationer som Bergen og Geiranger, og ledt efter noget tilsvarende som vi kan byde vores store publikum der elsker oplevelser med natur og autenticitet, forklarer Wayne Newgaard, flådechef hos Living Dream.

Limfjordslandskabet ses som parallel til de store norske fjorde, og bymiljø og charme er på højde med nogle af rederiets bedste destinationer i det caribiske havn. Men der er særligt to ting som vægter højt, når det lige er Struer foran byer som Lemvig og Skive, der vinder rederiets hjerte.

– City of Sound og Bang & Olufsen er så store spillere at alle i USA og Canada kender dem. Vores turister vil opleve det sted i verden hvor lyden hører til, de vil i stort tal gerne opleve Lydens By, Sound Hub Denmark og selvfølgelig Bang & Olufsen hvor man skal forvente et heftig mersalg af produkter når de velbjergede krydstogtsturister skal have minder med hjem, fortæller Wayne Newgaard.

Lydunivsers på slagterigrunden.

Dette er selvsagt noget som vækker glæde hos Sound Hub Denmark.

– Det har været et led i vores satsning, at sætte Struer på verdenskortet som der hvor lyden skabes. Vi vil om kort tid begynde at opføre et Lydunivers på den tidligere slagterigrund, hvor de mange turister kan svælge i lydoplevelser, eksperimentere med lyd og skabe lydkunst, forklarer Peter Petersen, CEO hos Sound Hub Denmark.

En del af det nye Lydunivers vil blive en Bang & Olufsen MEGASTORE, som skal drives af Bremdal Radio og TV. En butik på 10.000 kvm, hvor der både kan købes nye og gamle B&O produkter, samt i et værksted på stedet laves personlige produkter.

– Det kommer til at blive verdens mest lækre medie butik, alt bliver designet af Bang & Olufsen og vi glæder os meget til at åbne dørene op for kunderne, fortæller en glad Morten Kristensen fra Bremdal Radio.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Nu er der nok nogen som spørger sig selv, hvordan kan et krydstogtskib komme ind til Struer Havn?

Svaret er simpelt, rederiet har besluttet at finansiere hele udgravningen af Limfjorden, hele vejen gennem Thyborøn Kanal til Struer Havn. I samme ombæring fjernes Oddesundbroen, da den er i vejen for skibene.

– Det er selvfølgelig beklageligt for Thyholmerne, men Thisted Kommune har sagt ja til at overtage forpligtelserne, lyder det fra Mads Jakobsen, borgmester i Struer Kommune.

Nyhed fra den 1. april 2023.. 😉

spot_img
spot_img
spot_img