Struer kommune havde en ledighedsprocent blandt dagpengemodtagere på 3,88%. Det er en stigning i ledigheden på 9,85%, sammenlignet med første kvartal i 2018.
Sådan placerer kommunerne sig indbyrdes i landsdelen:
Ringkøbing-Skjern 2,73%, hvilket er et fald på 5,61% i forhold til første kvartal sidste år, dernæst Holstebro med en ledighed på 2,88%, et fald på 3,63%. Herefter kommer Skive, Herning og Ikast-Brande, der alle har fået flere ledige i arbejde.
I bunden af tabellen ligger altså Struer kommune, der havde en ledighedsprocent blandt dagpengemodtagere på 3,88%. Det er en stigning i ledigheden på 9,85%, sammenlignet med første kvartal i 2018.
I antal personer har Struer Kommune oplevet en stigning fra 264 i første kvartal 2018 til 290 i første kvartal 2019.
Det er sammenligningsprotalen Samlino, Danmarks førende sammenligningsplatform inden for bank, tele og forsikring, der har gennemført en større undersøgelse om dagpengeforholdene i Danmark.
Du kan læse mere om undersøgelsen hos Samlino
På landsplan ligger Struer nr 64 ud af de 98 kommuner.
En bedring siden undersøgelsen, siger udvalgsformanden.
”Det er svært at skaffe de eksakte, aktuelle tal her i ferietiden,” siger Grethe Hestbech, formand for Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget. ”Men ledigheden er faldet siden undersøgelsen.”
Grethe Hestbech oplyser, at der i
øjeblikket går 64 personer på dagpenge under 30 år ledige. 31. marts var tallet
81.
Tallet for ledige på dagpenge over 30 år er faldet fra 268 til 236. Der er dertil
49 i aktivering. På undersøgelsestidspunktet var der 64.
”Men alt i alt er viser undersøgelsen meget små udsving,” siger Grethe Hestbech. ”Holstebro har en ledighedsprocent på 2,88% og Lemvig 3.56%.”
”Det erhvervslivet efterspørger er folk med uddannelse og kompetencer. Og det er primært personer uden de nødvendige kompetencer, der er ledige. Og det er personer, der af forskellige grunde har svært ved at klare en opkvalificering,” fortsætter Grethe Hestbech, der samtidig påpeger, at fokus først og fremmest ligger på at få de unge i gang med en uddannelse.
”Hellere en god håndværkeruddannelse end en dårlig studentereksamen,” mener formanden for Social-, sundheds- og arbejdsmarkedsudvalget, der glæder sig over den opmærksomhed håndværkeruddannelserne har fået de sidste par år.
Men hun siger også, at
erhvervslivet må tage sin del af opgaven:
”Det er også deres opgave at tage folk ind og selv opkvalificere dem, så de har
de nødvendige kompetencer. Og ikke mindst at give lærlinge mulighed for gøre
deres uddannelse færdig.”
”Vi har fokus på området og har tilført det flere penge. Godt nok uden de store resultater endnu, men vi følger udviklingen nøje,” fortæller Grethe Hestbech.
