Struer Fitness med nye indkøb

spot_img

Det er ikke mere end 4 år siden, nærmere bestemt i 2020 at Struer Fitness lavede en stor investering og skiftede alle deres gamle træningsmaskiner ud med nye maskiner. I sammen omgang benyttede de chance til at få frisket centret op og gøre det mere hyggeligt med blandt andet cafeområde og skærmet afdeling til udstrækning.

I torsdags kom der så igen en stor lastbil med deres seneste nyindkøb. Der ankom 25 nye spinnings cykler til centret på Bredgade.

Nye cykler var det sidste der manglede på centret før vi kunne sige, at nu er vi 100% opdateret med det nyeste udstyr på alle fronter udtaler Frank Kristensen som til daglig er fastansat fitness- og spinningsinstruktør på Struer Fitness.

Vi valgte at købe 25 Bodybike Smart+ cykler. Cyklen er den nyeste model på markedet, bliver produceret i Frederikshavn og bliver lavet på et bæredygtigt grundlag.

Jeg har været instruktør i 10 år på Struer Fitness og jeg deltager jævnligt på spinningsevents rundt omkring i Danmark. På disse events er det ofte cykler fra Bodybike der bliver benyttet, så mit kendskab til cyklen er stor fortsætter Frank Kristensen.

Med de nye cykler kommer også nye muligheder. Vi skal til at måle vores indsats på de watt vi træder i stedet for hvor høj vores puls er.

At måle sin præstation i watt bruges i forvejen af mange cykelryttere ude på landevejen. Cykelmotionister vil derfor kunne lave en 1:1 sammenligning med deres arbejde ude på landevejen.

Naturligvis er der også en app til de nye cykler, så man kan se sin præstation på cyklen og efterfølgende følge sine træningssesioner. Med den nye app og eftersom centret har døgnåben, kan man i princippet komme klokken 3 om natten og køre en spinningstime for sig selv. Det bliver så i givet fald uden instruktør griner Frank Kristensen.

En ting som der ikke bliver ændret på med de nye cykler er musikken. Os instruktører kommer stadigvæk til selv at mikse vores egen musik og bruge mange timer på det. Musikken vil her på centret altid være det der for medlemmer gør spinning til lidt mere en ”bare” motion. Vi forsøger at gøre hver eneste time på cyklerne til en lille musikals oplevelse siger Frank Kristensen.

25 nye cykler er langt fra gratis. Det har været en stor investering for Struer Fitness. Det har været muligt at rejse kapital til så stor en investering blandt andet fordi Struer Firmaidræts støtteforening har ydet et meget pænt tilskud, ligesom lokale virksomheder har været behjælpelige med sponsorater.

Struer Fitness har spinning på holdplanen formiddage, eftermiddage og i weekenden.

/Pressemeddelelse fra Struer Fitness

spot_img
spot_img
spot_img