Struer Energi Park og SuperBrugsen klar med en fælles julefrokost

spot_img

Struer Energi Park og Super Brugsen i Struer, har igen besluttet sig for, at de vil slå deres respektive Julefrokoster sammen til en fælles julefrokost, der finder sted lørdag den 20. november i Struer Energi Park.

– Nej, vi er ikke blevet afskrækket for at holde julefrokost sammen. Det var en rigtig god oplevelse vi havde sammen i 2019, så derfor er vi selvfølgelig klar igen i år, siger uddeler Kenneth Skyum.

– Julefrokosten er for både firmaer og private, og vi melder datoen ud allerede nu, fordi mange – ikke mindst firmaer – gerne vil være i god tid med planlægningen, siger Centerchef Peder Pedersen.

Det er SuperBrugsen der leverer maden til julefrokosten, og der bliver tale om en klassisk julefrokost-menu.

– Vi holder julefrokosten i Struer Energi Park med plads til 600, og der bliver selvfølgelig en rigtig god julestemning, siger Peder Pedersen.

Der bliver et band og Dj til at sørge for den musikalske underholdning.

– Vi kommer til at lave den fedeste og måske største julefrokost i historien i Struer, siger Kenneth Skyum.

spot_img
spot_img
spot_img