På Struer Aktivitetcenter i Skolegade er anden sorggruppe nu igang. 10 samlinger med et fast program letter på deltagernes fornemmelse af sorg.
At miste nogen tæt på, kan være svær at komme over. Sorgen præger ens hverdag og holder man den for sig selv, kan den tid, dere skal læge alle sorger, være meget lang.
Vi talte med tre deltagere i den første sorggruppe. De var enige om, at det, at dele sorgen med andre med de samme oplevelser, gav meget til forståelsen og at komme over ens egen sorg.
Camilla
Camilla mistede sin mormor, som hun havde plejeorlov for at passe til det sidste.
-Så er det godt at kunne komme et sted, hvor man kan få nogle redskaber til at bearbejde sorgen. Og man sidder i en gruppe, der er i samme situation, fortæller Camilla, der er uddannet social- og sundhedshjælper.
-Jeg har altid været mormors pige, så det var hårdt, siger hun videre. -Også fordi, jeg havde plejeorlov og passede hende 24 timer i døgnet lige til det sidste.
-Det var svært at forstå, at hun ikke var der mere. Vi boede ikke langt fra hinanden, så det med at jeg ikke længere bare kunne gå ned til hende og fortælle hende om min dag og høre om hendes dag, føltes meget mærkeligt og sorgfuld.
-Det med at få tømt hendes lejlighed gik alt for stærkt for mig, siger Camilla. -Vi har godt familie et stykke herfra, men for mig ville det have været godt, hvis mormor havde nået at få ordentlig fred.
-Jeg syntes, det var hårdt sådan at begynde at rode i hendes ejendele. Det kunne godt have ventet en dag eller to. I den periode jeg havde plejeorlov havde jeg jo så at sige arbejdstøjet på. Og da hun så døde gik jeg igang med at gøre hende i stand. Jeg vidste, hvilket tøj hun ville have på, så jeg kunne gøre hende klar til hjemmehjælpen kom.
-Så det var først bagefter, at jeg satte mig for mig selv med hendes natkjole i hånden, at sorgen og tårene kom, fortæller Camilla.
Bjarne
-Det var én fra Struer kommune, der sørger for ældre fra 65 og opefter og sørger for at de kommer videre i livet, fortæller Bjarne. -Hun kom hjem til mig, da jeg havde mistet min kone gennem mere end 40 år. Og det var hårdt at komme videre derfra.
-Hun gave mig et kort, der fortalte om sorggruppen. Og jeg havde ligesom gransket mine muligheder: Hvad gør jeg ,og hvad gør jeg ikke, siger han.
-Jeg har to gode venner, der kunne se, at jeg ikke havde det særligt godt. De sagde: Gør noget!
Så fandt jeg kortet om sorggruppen frem og tænkte, at det ikke kunne går helt galt. Det skulle prøves.
-Og det har hjulpet sindsygt meget. Jeg er lykkelig over det. Det er godt at være sammen med nogen, der forstår én, man er ikke alene. Nu skal det dog ikke forstås sådan, at jeg er kommet videre med livet og at det hele er historie, fortæller Bjarne, der er synlig berørt. -Det er ikke glemt. Jeg har stadig nogle perioder, men heldigvis fylder de mindre og mindre.
Jeg har stadig en time eller to om dagen, hvor jeg har det dårligt. Så kommer jeg igang med noget andet og så forsvinder det det.
-Hjælpen her er den bedste hjælp, jeg nogensinde har fået, uanset hvad. Jeg forsøgte virkelig at komme ud blandt andre mennesker efter jeg havde mistet min kone, men det var svært. Efter jeg kom herop og lærte at håndtere det, hjalp det sindsygt meget, mere end jeg havde forventet.
Helle
-Jeg mistede min mor, fortæller Helle. Vi havde et specielt godt forfold. Jeg var mors lille pige. Jeg var også den yngste, men jeg har altid boet her i Struer, så det var altid mig, der var nede ved hende. Så det var mig, det ramte hårdest.
-Man mangler en væsentslig del af sin dag. Bare det, ikke at kunne gå ned til hende, gjorde hullet stort. Jeg er meget følelsesmæssig, så det ramte mig virkeligt hårdt.
-Til at begynde med ville jeg ikke gå forbi, der hvor hun boede, selv om lejligheden hurtigt blev lejet ud igen. Men det går den rette vej. Og det er sorggruppen, der virkelig hat været med til det.
-Jeg har ikke på noget tidspunkt bare har siddet derhjemme, så jeg har nok mere parkeret sorgen og følt, at jeg skulle være stærk for de andre. Og den rolle hang ved længe. Derfor føltes perioden fra mor døde og til jeg kunne komme igang med sorggruppen, meget lang. Jeg savnede sådan at kunne snakke med andre om mine følelser.
-Når jeg snakkede med folk om det, fik jeg at vide, at jeg bare skulle igang igen. Og når jeg fortalte at jeg var ked af det og havde været sygemeldt på grund af min mors død, tav folk. Men i sorggruppen møder man kun forståelse og mulighed for at dele sine følelser.
Om sorggrupper
Charlotte Bang Pedersen er projektansvarlig for sorggruppen på Frivilligcentert.
-Sorggruppen her er et tilbud udviklet af vores hovedorganisation Frise, hvor 26 frivilligcentre er medlem, fortæller Charlotte. -Så det en national udvikling af sorggruppearbejdet, og også udviklet sammen med Det Nationale Sorgcenter.
-Det er over ti gange, og det er med seks til otte deltagere. Det er et nyt tema hver gang, oplyser Charlotte. -Hver gang er det to timer sammen med gruppelederen, hvorefter der er en halv time, hvor de skal sidde og snakke alt muligt: Madopskrifter, sjofle vittigheder og alt andet en sorgen, må de snakke om. De skal ned på jorden igen, så de ikke kun bærer sorgen ud af døren her.
Alle pårørende til afdøde kan melde sig til gruppen. Så komme man igennem et interview med Charlotte, så der er mulighed for at forholde sig til problemerne. Hun er at finde på Frivilligcentret på Aktivitetscentret i Skolegade.
Mangler en gruppeleder
Charlotte Bang Pedersen fortæller, at projektet kommer til at mangle en gruppeleder, så hvis det er noget, du mener, at ville bidrage til, kan du kontakte hende på 23961918.
Du kan læse mere om krav og indhold på https://frivilligjob.dk/job/127437
Hvis alt går vel starter næste sorggruppe i november.
