Slå bagageklappen op og sælg til det nysgerrige publikum

spot_img

Bagagerumsmarkedet i Struer har åbent hver tirsdag i juli måned. Næste gang er altså den 17. Der er åbent mellem kl. 10 og 17.
Markedet har en fantastisk beliggenhed på det grønne areal ved lystbådehavnen, ved Limfjordskiosken, som ishuset hedder, og overfor restaurant Ved Fjorden.

“Det er gratis at deltage, både som nysgerrig gæst og som sælger. Som sælger møder man bare op og viser sine varer frem,” fortæller Thomas Albrechtsen, Lydens By sekretariatet, der koordinerer aktiviteterne på tirsdagene i juli.

“Når man skal finde sig en plads, er det sådan set “først til mølle”. De sælgere, der kommer først, får den bedste plads,” tilføjer Thomas Albrechtsen, der dog næsten garanterer gode pladser til alle, da hele plænen ved lystbådehavnen, må bruges, hvis der dukker mange sælgere op.

Gæster på markedet er garanteret hyggelige oplevelser, hvor de kan nyde en is på havnekajen og en tur til byens midtby, der blot ligger i gåafstand fra pladsen.
Kig forbi bagagerumsmarkedet. Måske er det dig, der gør det store kup.

spot_img
spot_img
spot_img