Skal bæverbestanden reguleres?

spot_img

Det mener private lodsejere, naboer og Dansk Skovbrug at den skal, og at bestanden er løbet løbsk. Siden staten i 1990 valgte af genudsætte 18 bævere i Klosterhede, er der kommet mange flere til. Naturstyrelsen vurderer i følge TV2 at der i dag lever omkring 200 bævere i området mellem Struer og Lemvig. 

– Folk tror, at bæveren bare lægger lidt grene og laver en dæmning. Det gør den også, men den flytter samtidig tonsvis af jord, fortæller lodsejeren Orla Lauridsen, hvis marker er placeret klods op af Klosterheden, til TV2.

Derfor vil de gerne have lov at regulere antallet, men det kræver en ny forvaltningslov for bævere i Danmark.

– Det er vigtigt at sige, at bæveren er en truet art. Den bidrager jo også vældig godt til biodiversiteten og til mangfoldigheden i den danske natur, men selvfølgelig skal der være en balance i hensynet til naturen og hensynet til mennesker, siger Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen til TV2.

– Bæveren og ulven er under de samme bestemmelser i EU’s habitatdirektiv. Forskellen er bare, at der er en levedygtig bestand af bævere herhjemme. Det er der ikke med ulvene. Det betyder, at arten godt kan tåle, at man fjerner de dyr, der skaber problemer. siger biolog og repræsentant for Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkonsson.

Læs det hele via linket: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-11-10-baeveren-har-det-godt-i-danmark-men-det-er-loebet-loebsk-lyder-kritik

spot_img
spot_img
spot_img