Tirsdag den 7. januar 2025 kl 15:00 indkalder SF til demonstration på banegården i Struer, Holstebro og Herning.
Anledningen til demonstrationen er, at Transportminister, Thomas Danielsen, den 8. januar er kaldt i Folketingssalen for at svare på, hvorvidt han stadig mener, der fremadrettet skal være direkte tog mellem Vestjylland og København.
Se spørgsmålet til ministeren fra Mads Olsen(SF) og Karsten Filsø(SF) her: S 440 – 2024-25 (oversigt): Mener ministeren stadig, at det er afgørende med gode og direkte togforbindelser mellem det midt- og vestjyske og hovedstaden? / Folketinget
Under overskriften ”bevar den direkte togforbindelse mellem Vestjylland og København” vil der blive oprettet begivenheder på Facebook hvor alle interesserede inviteres til at deltage i demonstrationen.
Link til begivenheder der kan deles og likes.
Holstebro link:
Struer Link:
Herning link.
Demonstrationen har til formål at sikre, at der også efter 2030 er direkte tog mellem Struer og København. Konkret skal demonstrationen sikre, at vi får nogle klare svar fra Transportministeren, hvor han garanterer, at der også efter 2030 vil være direkte tog mellem Struer og København.
Arrangørerne af demonstrationen støtter op om den igangværende underskriftindsamling og gruppe på Facebook, hvor man samler alle gode kræfter der støtter op om direkte tog. 1400 har nu skrevet under og over 500 er med i gruppen på Facebook hvor der foregår livlig aktivitet.
Nils Brøgger, Folketingskandidat for SF i Vestjylland og talsperson for demonstrationen i Holstebro udtaler:
”Den direkte forbindelse er afgørende for, at Vestjylland ikke efterlades på perronen. Den direkte forbindelse handler om praktik og bedre muligheder, men det handler også om, at man som landsdel ikke vil nedprioriteres. Vi er mødt op for at opfordre flere ting at ytre sig i debatten”.
Peter Nowack, Byråds- og Regionsrådskandidat i Herning udtaler: ”Regional udvikling betyder også satsning på effektive og hurtige togforbindelser. Passagerer fra Struer, Holstebro, Aulum, Herning, Brande skal ikke skifte for at komme til København”.
Lasse Blichfeldt talsperson for demonstrationen i Struer udtaler: “Den direkte forbindelse er vigtig for både erhvervsudvikling i Struer og kommunens borgere, især ældre og gangbesværede. Det er en vigtig sag for os alle.”
Link til underskriftindsamling: BEVAR DEN DIREKTE TOG-FORBINDELSE FRA STRUER TIL KØBENHAVN – Skrivunder.net
Link til gruppe på facebook: (20+) Bevar det direkte tog mellem Struer og Kbh. og tog vi kan stole på lokalt | Facebook
/Pressemeddelelse modtaget fra Nils Brøgger, SF. Husk alle kan sende pressemeddelelser til kontakt@struernyheder.dk