Så er varerne ved at være på hylderne

Simone Laustsen er ved at være klar til at åbne dørerne til Maxi Zoo Struer. Der arbejdes på højtryk, så alt er på plads den 29. når butikken åbner for alvor.

Den første vi møder i døren, da vi banker på er Kejser. Kejser er en stor, meget fredelig og kælen hund, en blanding mellem en Rottweiler og en Grand Danois.
-Men den er ikke i butikken når vi åbner, fortæller Simone Laustsen. -Den er ikke en butikshund, men måske kan den efterhånden holde til på lageret, når jeg får lange arbejdsdage.

-Jeg har været i Maxi Zoo i tre år nu, siger Simone. -Jeg har altid været i Viborg og har altid haft lyst til at udvikle mig inden for butiksfaget. -Nu er jeg helt vild med kæledyrsdelen, -så det var naturligt for mig at vælge Maxi Zoo.
-Jeg startede som salgsassistent, rykkede så op som souschef og er nu butiksleder i Struer.

Hvorfor Struer

-Struer var en helt ny mulighed, fortæller Simone. -Det er jo ikke hver dag, vi åbner nye butikker. Så konceptet med en “ministore” tiltaler mig. Og Struer tiltaler mig også. Jeg tror, at vi kommer hinanden mere ved på den måde.

En “ministore” er en butik med et mindre udvalg. Men mangler man noget, kan man bestille det og hente det i butikken. -Vi henter det i én af vores store butikker, så det er ikke noget problem.
-Jeg synes, at vi har løst problematikken med at få så mange varer ind som muligt, men selvfølgelig kan det ikke blive helt det samme.

Struer Nyheder Maxi Zoo Struer
Varerne er ved at være på plads

Rådgivning og vejledning

De fleste hunde- og katteejere kender den situation, at man står i suoermarkedet og skal vælge foder til sit kæledyr. Der er mange slags at vælge imellem og man klør sig i nakken: Er mit dyr for ung, for gammel eller for tynd eller for tyk? Og det er meget svært at få hjælp i supermarkedet.

-Vi lægger stor vægt på at kunne vejlede, siger Simone Laustsen. -Alle medarbejdere skal igennem et vist antal kurser omkring mærker, hund eller kat. Og jeg vil også køre nogle aftener her i butikken for mit personale. Og det er nødvendigt for at kunne blive ansat. Vi skal sikre, at kunderne kommer hjem med det rigtige til kæledyret.

Normalt siger man, at verden er delt op i hundemennesker eller kattemennesker. -Og det er da også vorers primære kunder, siger Susanne Laustsen. -Men der findes også andre kæledyr. Så vi har også til gnavere, fugle og fisk.