Run To The Beat-løberute i ny indpakning

spot_img

Run To The Beat kan løfte sløret for et par spændende nyheder i forbindelse med årets store løb i Nordvestjylland d. 3. september i Lydens By Struer.

For det første er antallet af DJ-stationer på 5 og 10 km ruterne øget fra 10 sidste år til 11 i år, fortæller Eventchef Kim Høfler. For det andet har vi nytænkt hele konceptet omkring disse DJ-stationer, der jo skal være med til at give ny energi til de mange løbere.

Vores DJ-stationer har tidligere taget udgangspunkt i begrebet BPM (Beats Per Minute), da der er forskning der viser, at det rigtige beat kan være med til at forbedre ens løbeperformance, siger Kim Høfler. Disse deciderede BPM-zoner er droppet og i stedet har vi skabt nogle DJ-stationer eller rettere musikzoner, der tager udgangspunkt i forskellige musikgenrer og musikperioder.

Blandt de 11 zoner finder vi blandt andet ”90’er-Zonen” og ”80’er-Zonen”, der sætter fokus på højtelskede hits fra 80’erne og 90’erne. I ”Rock-Zonen” bliver løberne bliver udsat for og inspireret af en god omgang rockmusik, der skal give løberne energi til at komme op ad Søndergade – tænk bare på Highway To Hell, som zonen vil hedde. Er man først kommet op ad den lille stigning på Søndergade, så venter zonen ”Love is in the air” og man har forhåbentlig fået pusten til at give et smil og en high five til sine medløbere. Det sidste store energiboost i Søndergade kommer, når løberne rammer musikzonen ”Oktoberfest”, hvor den tyrolerklædte DJ Domasi lover både glad tyrolermusik, alpehorn m.m., fortsætter Kim Høfler med et smil. Af andre spændende musikzoner på ruten kan nævnes ”Rave -Zonen” ved Dæmningen på vej mod Bremdal, ”Trance/EDM-Zonen” på havnen, ”Hip Hop/Street-Zonen” på Drøwten, ”Moderne Pop-Zonen” på Gimsinglundvej og ”Dansk-Zonen” i Bredgade, fortsætter Kim Høfler. Alle disse musikzoner pakkes ind med bannere og udstyr, der henviser til den musikperiode, som stationen repræsenterer.

Endelig må vi ikke glemme de Powerzones, som Falck, Friskolen og Stuer Sound Hub på eget initiativ etablerer på ruten. Friskolen arrangerer en ”Glædesmur”, hvor løberne stifter bekendtskab med musik, flag, heppekor og farver. Hos Falck ruller man igen vognene frem, spiller musik, deler vand ud – og hvem ved, hvad der ellers sker denne dag hos Falck, hvor der til Run To Beat altid er fest og farver for at opmuntre de mange løbere. Så alt i venter der de 2500 løbere en begivenhedsrig dag på ruten, slutter en forventningsfuld Kim Høfler

spot_img
spot_img
spot_img