Røde Kors Struer søger indsamlere til den 3 oktober

Foto: Dennis Snitgaard

Lokalafdelingen i Struer har de sidste to måneder været i fuld gang med at hverve indsamlere, og de mangler flere til at hjælpe.

– Vi har brug for indsamlere som vil hjælpe 2-3 timer mellem kl. 11:00 og 14:00 på en rask gåtur for at samle ind til det gode formål – men vi mangler stadig omkring 30 indsamlere især i Struer by, Humlum og på Thyholm for at få de ca. 90 ruter i Kommunen dækket, fortæller Leif Mikkelsen fra Røde Kors Struer.

– Da en indsamler typisk får 1.000 kroner i bøssen drejer det sig om 30.000 kroner, som vil komme til at mangle, hvis ikke de bliver besat, udtaler Leif Kristensen, der er indsamlingsansvarlig i Struer Kommune.

I år går pengene hovedsageligt til børn og voksne i akut nød i Afghanistan til bl.a. vand, lægehjælp, mad og medicin, og i øvrigt til de steder, hvor behov opstår ved oversvømmelser og andre naturkatastrofer.

I Danmark går støtten bl.a. til voldsramte kvinder, når de forlader et krisecenter og til hjemløse, der har været indlagt på hospital, så de ikke skal udskrives til gaden.

– Vi håber at du og måske andre familiemedlemmer eller venner vil melde sig som indsamler, lyder opfordringen fra Leif Mikkelsen.

Du kan tilmelde dig via www.rødekors.dk eller på telefon 28 93 95 01.Man kan også bare møde op i Røde Kors Butikken, Vestergade 1, Struer, mellem kl. 10:30 og 11:00 på indsamlingsdagen, så får du en rute.