Røde Kors mangler indsamlere

Foto: Dennis Snitgaard

Søndag d. 2 oktober skal Røde Kors i Struer på gaden, for at samle ind til at hjælpe sultende børn i Yemen og Afghanistan samt ofrene af krigen i Ukraine.

– Vi mangler igen frivillige til den årlige indsamling udtaler Leif Kristensen fra den lokale Røde Kors afdeling.

Især i Struer by og Hvidbjerg er der mange ruter der endnu ikke er besat.

– Da en indsamler typisk får 1.000 kroner i bøssen eller på MobilePay er det vigtigt for et godt resultat at få alle ruter besat, forklarer han.

Indsamlingen foregår mellem kl. 11:00 og 14:00.

Du kan melde dig på: www.rodekors.dk

eller du kan også bare møde op i Røde Kors Butikken, Vestergade 1, Struer, den 2. oktober mellem kl. 10:30 og 11:00 så finder de en rute til dig.

Foto: Røde Kors Struer.