Regelbau 411 – Bunkers, kunst og turisme

spot_img

Foreningen Regelbau 411 har ansøgt Kultur- og Fritidsudvalget i Struer kommune om et tilskud på 50.000 kr til opstart af et to-årigt program for det, der bliver Regelbau 411. Punktet er på dagsordenen den 8. maj.

Regelbau 411 var oprindeligt navnet på den ene af de tre bunkere, der er indtænkt i projektet. Bunkerne ligger på den sydligste spids af Thyholm i umiddelbar nærhed af Oddesundbroen.

“Der er virkelig en stemning, når man er inde i sådan nogle rum, og vi kommer til at udnytte de akustiske rum og de lyskilder, der er.”

Foreningen Regelbau 411
“Projektet er startet af en forening med et formål, at aktivere de tre bunkere, og de tænkte at man kunne prøve at lave et udstillingssted,” siger Mikkel Elming fra Aarhus. Han er Kurator og kunsthistoriker og samtidig formand for Foreningen for Samtidskunst. “Jeg blev spurgt, om jeg ville være med i projektet og sagde ja til tilbuddet. Det er et spændende projekt”

“Kunst bliver i dag vist i hvide rum helt uden vinduer og uden særlig meget sjæl. Derfor synes jeg, at det er vildt spændende at se, hvad rum med aflejringer, rust og historie,” fortæller Mikkel Elming. “Der er virkelig en stemning, når man er inde i sådan nogle rum, og vi kommer til at udnytte de akustiske rum og de lyskilder, der er. Og det bliver spændende at se, om hvordan det kan påvirke kunsten og hvordan kunsten kan på det.”

“Vi arbejder med lyd, der jo er Struers brand, lys og video., fordi, det ikke er medier, der går ind og laver om på de rum, der er der i forvejen. Den kunst, der kommer til at være, bliver stedspecifik og kommer ikke til at være andre steder.”

Foreningens bestyrelse består af Ole Bjørn Petersen,fotograf, formand. Per Yde, entreprenør, Michael Ruby, direktør for Nordvestjysk Camping & kurator på Doverodde Købmandsgård (hvor Statens Museum for Kunst snart åbner en afdeling), Martin Gade, vicerektor på Syddansk Musikkonservatorium, Jørgen Lindholm, lyddesigner (og ejer af den ene bunker), Lone Børsting, forhenværende skoleleder og Katja Bjørn, der er videokunstner.

Turisme og samarbejde med skoler

Samtidskunsten kan blive en central spiller i Struers vision om at være kendt som Lydens By ved at sætte mennesket, teknologien og naturen i centrum, mener foreningen.

“Vi ønsker at understøtte den udvikling, der er planlagt i og omkring Oddesund med formidlingstårn og øget turisme,” siger Mikkel Elming. “Vi vil rigtig gerne sætte kunsten i spil, få folk til at snakke om kunst. Det er også derfor, at vi håber på at kunne etablere nogle forløb sammen med skoler, andre undervisningsinstitutioner, virksomheder og borgere i projektet,” siger Mikkel Elming.

Regelbau 411 er i første omgang tænkt som et to-årigt projekt. Der er allerede indgået aftaler med både danske og verdensberømte udenlandske kunstnere om at bruge det specielle udstillingssted.

Den første udstilling bliver med kunstneren Michael Richardt.

 

 

 

spot_img
spot_img
spot_img