Gratis workshop om persondatalovens stramninger

spot_img

Virksomheder og foreninger i Struer tilbydes information og hjælp i forbindelse med stramningerne.

Persondataloven er loven for, hvornår og hvordan personoplysninger skal behandles i Danmark. Loven gælder både for private virksomheder, foreninger, organisationer og offentlige myndigheder. Fra den 25. maj træder EU’s persondataforordningen i kraft, som har direkte retsvirkning i Danmark og gælder for alle personoplysninger der behandles af en virksomhed inden for EU eller om en fysisk person der opholder sig indenfor EU.

Den har til hensigt at styrke en persons rettigheder i forhold til andres brug af deres personoplysninger samt sikkerheden og beskyttelse heraf. Borgerne oplever i stigende grad, at deres personlige data bliver samlet og solgt, og mange har nok oplevet at modtage et tilbud fra en virksomhed, der på mystisk og mistænkelig vis kender lidt for godt til deres købsvaner.

Hvis de oplysninger en forening eller en virksomhed ligger inde med kan føres tilbage til en fysisk person, vil de oplysninger være omfattet af persondataloven fra 25. maj.

Mange føler sig usikre, fordi de ikke ved, hvem der bruger deres personlige data – og ikke mindst hvem der har adgang til dem.

Hvis de oplysninger en forening eller en virksomhed ligger inde med kan føres tilbage til en fysisk person, vil de oplysninger være omfattet af persondataloven fra 25. maj.

”Oplysningerne kan være alt fra alm. kontaktoplysninger til meget personfølsomme oplysninger omkring f.eks. seksualitet.,” forklarer jurist Elke Marie Hou-Carleton, der den 21. og 22. marts afholder workshop om den nye persondatalov for henholdsvis foreninger og virksomheder.

”Der stilles bl.a. større krav til dokumentation af, at du har klare retningslinjer for indsamling og opbevaring af personoplysninger, at du ikke står inde med personoplysninger du ikke har behov for og at du har iværksæt nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte disse oplysninger baseret på den risiko der er for, at en persons rettigheder kan blive krænket. Den registrerede person har desuden bl.a. ret til indsigt i de data man indsamler og formålet hermed,” fortæller Elke Marie Hou-Carleton.

Det er vigtigt, at alle møder frem, siger hun, da det er vigtigt at forstå, hvad personlige oplysninger er, hvor de findes, og hvordan man skal forholde sig til dem fremover.

Workshoppen er gratis og afholdes i samarbejde med Europa Direct og Struer Kommune.

spot_img
spot_img
spot_img