Operaen i Midten vil fjerne ”kultur-ventelisten”

Struer Nyheder Operakarrusellen Operaen i Midten vil fjerne ”kultur-ventelisten” og indbyder de fire kommuners interesserede til at lære mere om operaOperaen i midten
Operaen i Midten vil fjerne ”kultur-ventelisten” og indbyder de fire kommuners interesserede til at lære mere om opera.

Med en venteliste på knap 300 til den seneste forestilling, kan interessen mærkes markant hos Operaen i Midten. Derfor vil egnsteatret i de fire kommuner, Herning, Ikast-Brande, Struer og Holstebro, imødekomme efterspørgslen i foråret 2021. 

Operaen i Midten vil fjerne ”kultur-ventelisten” og indbyder de fire kommuners interesserede til at lære mere om opera, sang og musik. 

Det sker med Pia Rosenbaums forestilling Operakarrusellen, der er en fortælling om operaens historie og væsen. Ved hjælp af de fem sangere og en pianist føres publikum igennem et opera-repertoire, der strækker sig fra den tidligere barok over den wienerklassiske til vor tid. 

I en lille times action- og musikfyldt forestilling bliver operaens karakter præsenteret. Alt sammen med et glimt i øjet, skæv humor og med et ensemble bestående af unge, talentfulde ildsjæle. 

– Det er med glæde, at vi konstaterer, at flere kommer og oplever vore forestillinger, fortæller operachef Flemming Vistisen.