Nytårshilsen fra Struer Nyheder

Vores nye lokale på BusinessPark Struer

Nytårshilsen fra Palle Lykke Ravn, chefredaktør.

Kære læsere af Struer Nyheder.
2020 har for os alle været præget af dansen med COVID-19. Det har været et anderledes år, hvor vores område i 2019 havde et væld af aktiviteter måtte vi sande at situationen gjorde at 2020 kom til at se anderledes. Der har stadig været meget at skrive om, men de store begivenheder måtte desværre holde pause mens vi alle måtte passe ekstra på hinanden.

For redaktionen på Struer Nyheder har 2020 dog budt på en stor forandring. I årets sidste måned kunne redaktionen flytte ind på BusinessPark Struer, hvor vi har fået vores eget lokale. Struer Nyheder er båret oppe af frivillighed, men drømmen og målet er at få vores lokale medie etableret som en virksomhed, der i mange år fremad kan skildre livet og aktiviteterne i Struer Kommune.

Vi er dybt afhængige af vores dygtige frivillige skribenter og fotografer. Herfra skal der lyde en stor og varm tak til jer: Erik Wishoff, Theresa Aroha Wollenberg, Sara Rønnow, Simon Toft Jensen, Lasse Quintus, Jørgen Sørensen som alle har ydet en stor indsats. En særlig tak til Leif Madsen som har arbejdet utrætteligt og har leveret rigtig mange gode historier i årets løb, din indsats er guld værd.
Der skal også lyde en tak til mine to med-redaktører Dag Westergaard og Jan Olesen.

Det er jo som med Struer Nyheder som med så mange andre gode steder, det bliver tegnet af dem som er med, og af den foretagsomhed alle leverer. Men som lokalmedie var der selvfølgelig intet hvis det ikke var for jer, vore læsere. Det er stærkt motiverende for os alle, at så mange trofast følger med i vores artikler og at der altid er gode debatter om dem på Facebook. Mange tips til vores historier får vi også fra jer læsere. Tak for det! Vi glæder os til at byde Jer på mange flere historier i 2021.

Fra Struer Nyheder skal der lyde en nytårshilsen til jer alle, med ønske om at 2021 må blive et godt år for alle os som bor og arbejder i Struer Kommune. Må 2021 blive året hvor vi får hverdagen tilbage igen efter et 2020 i coronaens tegn.

Godt nytår!

Redaktionen på Struer Nyheder. Fra venstre: Erik Wishoff, Therese Aroha Wollenberg, Simon Toft Jensen, Jan Olesen, Sara Rønnowm Lasse Quintus, Palle Lykke Ravn, Leif Madsen og Dag Westergaard.
BusinessPark Struer