Nyt cykelfællesskab med Bevæg Dig For Livet

Arkivbillede

Struer Kommunes partnerskabsaftale med det nationale Bevæg Dig For Livet-projektet er kimen til nyt cykelfællesskab, der starter i uge 20.

Har du brug for motion, men ved ikke hvordan? Har du ikke det rette udstyr til at komme i gang? Og har du lyst til at være en del af et fællesskab? – så er Struers nye cykelfællesskab måske svaret.

Struer Cykelklub, Struer Firmaidræt, DGI Vestjylland og Struer Kommune er gået sammen og slår i uge 20 dørene op for et nyt cykelfællesskab i Struer Kommune, der er et led i kommunens indsats i Bevæg Dig For Livet-projektet.

Ligegyldigt om du er helt nybegynder og ikke har en cykel, eller om du er øvet, kan cykelfællesskabet være noget for dig. Der er lavet to forskellige ruter, som er tilpasset niveau. Og det er helt gratis. Så kom og oplev fællesskabet og det gode humør – det kræver ingen tilmelding, du skal blot være over 16 år.

Praktisk information
Turene starter i uge 20 og fortsætter til og med uge 25:

Mandag kl. 09.00-12.00 (Let øvet-ruten +20 km)
Mødested: Morten Andersens Passage 1, 7600 Struer
Kontaktperson: Vagn Kalhøj | T: 27 14 16 89 | E: kalhoej@outlook.dk

Tirsdag kl. 18.30-20.00 (Nybegynder-ruten – mulighed for gratis lån af cykel og cykelhjelm)
Mødested: Bredgade 15, 7600 Struer
Kontaktperson: Flemming Odde | T: 51 50 18 96| E: fo@firmaidraet.dk

Husk cykelhjelm og praktisk tøj efter vejret.

Corona-retningslinjer følges, men der kræves ikke coronapas for deltagelse.

Cykelfællesskabet er en del af kommunens Bevæg Dig For Livet-indsats.

Læs mere på www.struer.dk/livet