Ny takst gør Venøfærgen gratis for fastboende og billig for besøgende

spot_img

Var det noget med en lille tur til Venø på en dejlig lørdag, for at spise en is på havnen? Eller måske gå en rask tur på de flotte strande? Måske går du i tanker om at købe et hus på øen? Hvis ja til noget af dette, så er der gode nyheder!

Nu bliver færgen nemlig gratis for de fastboende og meget billigt for de besøgende. Det sker efter at finanslovsaftalen om landevejsprincippet til de danske øer nu bliver indfaset.

Prisen for en billet for en personbil med passagerer falder således fra 120,- kr til blot 36.- kr.

I Struer Kommune har Teknik-, Miljø-, og Klimaudvalget valgt at bruge pengene som er modtaget til det, på at gøre turen helt gratis for de fastboende og ganske billig for de besøgende.

– Det er jo de fastboende som hver dag tager turen frem og tilbage, så derfor har vi valgt at give 100% tilskud til dem og så 70% til de besøgende, forklarer Palle Lykke Ravn (S), Næstformand for Teknik-, Miljø-, og Klimaudvalget.

Han forklarer endvidere at man modtog 948.000 kr fra staten til formålet og at kommunen administration så udregnede hvordan man kunne fordele beløbet. Forslaget blev så endeligt vedtaget på byrådsmødet i tirsdags.

Ud over tilskuddet til fuld landevejsprincip modtager Venø Færgefart tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport med 276.000 kr. årligt (2024-prisniveau) gældende fra 2015, og tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler, passagerer mv. på 1.164.000 kr. årligt (2024-prisniveau) gældende fra 2016.

Disse tilskud er indarbejdet i de nuværende takster for Venø Færgefart og anvendes også til rabat- og gratisperioder ved overfart med Venø Færgen.

Herunder kan man se de tidligere (nuværende takster for 2024) og de nye takster (Forslag 1) som netop er vedtaget.
De nye takster er gældende fra 1. maj 2024.

spot_img
spot_img
spot_img