Home Arrangementer Lions præsenterer festlig ukrainsk folkemusik

Lions præsenterer festlig ukrainsk folkemusik

0
Lions præsenterer festlig ukrainsk folkemusik

I samarbejde med Struer fri fag- og højskole har Lions aktivitetsudvalg fået en aftale med den ukrainske folkemusik gruppe Dyvohray, der med sin festlige og fygende musik, gæster Struer d. 8. oktober.

-Jeg var oppe på Thy til en kirkekoncert, hvor jeg hørte gruppen, fortæller Tove Jensen -Jeg var vildt betaget af dem og deres musik. Man bliver rigtig glad i låget af det.

-Vi var så så heldige at gruppen fik et afbud, så de havde mulighed for at komme til Struer, siger Tove Jensen -Og det har vi med glæde taget imod.

Der blev så spurgt rundt i Lions om det kunne være en god idé. Så nu er arrangementet en realitet.

Formålet med arrangementet

Der skulle være godt 250 ukrainere med opholdstilladelse i Struer kommune, heraf godt 70 børn.

-Formålet med koncerten er, at skaffe penge til at kunne give de ukrainske børn og unge nogle oplevelser, siger Tove Jensen, der sammen med Lene Sørensen er en del af Lions aktivitetsudvalg. -De fleste af dem er kommet godt igang i institutioner og skoler, men weekenderne kan godt være lange. Det vil vi i Lions gerne være med til at ændre lidt på.

Tove Jensen og Lene Sørensen, de to fra Lions, der står bag koncerten med ukrainske Dyvohray

Det handler ikke nødvendigvis om dyre ture til forlystelsesparker og lignende. En rask tur til Klosterheden med ristede pølser og snobrødsbagning kan også noget.

Arrangementet giver samtidig ukrainerne mulighed for vise deres danske venner og bekendte noget fra deres hjemland.

-Vi håber også, at vi sammen med nogle af ukrainerne måske kan bage nogle ukrainske kager, som vi så kan sælge til arrangementet, siger de to fra Lions.

Gruppen Dyvohray

Gruppen består af fem medlemmer, som alle er uddannet på konservatoriet i Kiev. Gruppen regnes for en af de bedste af sin art i Ukraine.

Dyvohray består af far, mor og en datter, samt to andre musikere, hvoraf den ene har komponeret en del af gruppens numre.
“Gruppen skaber gennem sin musikmagiske variationer og ukrainsk folklore og klassiske toner, der fremhæver skønheden og spiritualiteten i den ukrainske mudikkultur.”

Dyvohray’s repertoire spænder vidt, men dem, der kender til ukrainsk folklore vil vide, at der er både fart og tempo, skæg og ballade, såvel som mere lyriske numre. Dyvogray har desuden nogle mere moderne numre med i repertoiret,

Gruppen spiller hvert år en måned i Danmark, og koncerterne er ofte udsolgte. Dyvohray har et stort og trofast publikum i Danmark.

Tid: Lørdag d. 8. oktober kl. 14.30
Sted: Hallen på Struer Fri Fag- og højskole, Vesterled 7, Struer
Entre: 100,-
Billetterne forudbestilles hos Inge Thomsen, tlf: 2192 3732, og betales med MobilePay.

Overskuddet går ubeskåret til oplevelser for herboende ukrainske børn og unge.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here