Lasse Skriver live i Folkets Hus

spot_img

Siden Lasse Skriver tonede frem på skærmen i X-factor, er hans popularitet vokset med rekordfart, og det unge talent tager rundt på sin første Danmarksturné, så fans kan opleve det populære stjerneskud live.

Lasse Skriver skrev allerede kontrakt med Sony efter den første bootcamp i X-factor, og hans

første single, et cover af George Ezras’s ”Budapest”, fik med lynets hast millioner af streams. Hans følgerskare på både Instagram og TikTok eksploderede. Lasse har siden fulgt op med singlerne ”Like it” og ”Looking For Love”.

Lasse Skrivers vej til musikken har været intet mindre end unik – og samtidig inspirerende for mange mennesker, der befinder sig det samme sted i livet som Lasse selv – en overgangsfase, hvor man ikke blot finder sig selv, men også den vej man vil tage livet med på. At gå den ene dag fra at være en helt normal 18-årig mand, i gang med at tage sin tømreruddannelse, til at sidde i et professionelt indspilningsstudie i Stockholm og lave musik.

Ambitionen, om at kunne leve af musikken, er et klart mål for Lasse. At kunne følge sine drømme og leve af sin passion. Det er noget, mange unge kan relatere til og forhåbentligt lade sig inspirere af, når de hører hans musik. Lasse er i hvert fald klar til at tage det næste store skridt fremad i sin musikkarriere, der netop kun lige er begyndt.

Lasse stjal alles hjerter på skærmen, og inden længe stjæler han dem live i Folkets Hus, når han på sin Danmarksturné lægger vejen forbi den 16. marts.

/Pressemeddelelse

spot_img
spot_img
spot_img