Home Erhverv Køb julegaven lokalt!

Køb julegaven lokalt!

0
Køb julegaven lokalt!
Købt lokalt

Lad være med at købe dine julegaver på de store globale netbutikker, støt de lokale butikker og støt dermed dit eget lokalområde. Sådan lyder opfordringen fra Lydens By.

– Jeg har også købt julegaver på store globale netbutikker som Zalando og Boozt.com. Men i år bliver det anderledes. I år køber jeg julegaverne i mine lokale butikker. Fordi det er nødvendigt, at vi hjælper hinanden i denne svære tid, og af den simple grund, at jeg ønsker, at vi også har en levende by med butikker og handel efter, at coronakrisen er drevet over, fortæller Peter Kjeldbjerg, chef for Lydens By.

En stærk lokal detailhandel, forudsætter at du bruger den

– Når du vælger at købe dine julegaver lokalt, vælger du også at støtte dit eget lokalområde, idrætsklubben, musikken i gågaden, julelysene og meget andet. En stærk lokal detailhandel er nemlig også livgivende for aktiviteter, events og til den lokale fodboldklub. Ja, byen bliver bare et bedre sted at bo, og værdien på dit eget hus er nok også bedre sikret, hvis der er åbne butikker i området.
Når du sidder i sofaen og klikker på købeknappen hos Amazon.com, så træffer du også et valg. Nemlig et valg, der handler om at vælge en usikker fremtid for alt det, som jeg lige har nævnt. Ja, det er nemt og bekvemt. Og nogle gange også lidt billigere. Men tænk over, hvad du mister i den anden ende, forklarer Peter Kjeldbjerg.

Købt lokalt mærket

Kampen for vore lokale butikker er særlig lige nu. Fordi det er jul, og fordi det er nu, den vigtige indtjening skal hentes hjem for mange butikker.

– I år giver vi den en ekstra skalle for at gøre det ekstra sjovt at gøre en forskel for den lokale detailhandel. Det gør vi med KØBT LOKALT-etiketter på pakkerne, et stort julelotteri og meget andet sjovt.
Så sig det med julegaverne i år: Med KØBT LOKALT-mærket på dine julegaver markerer du, at du har sagt ja til liv i dit eget lokalområde, lyder opfordringen fra Peter Kjeldbjerg.

Og så gør det vel ikke noget, at andre også får at vide at #STRUERSTÅRSAMMEN

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here