Kim Bæk får sin medalje fra dronningen

spot_img

Kim Bæk Jensen har arbejdet på det beskyttede værksted i Struer i nu 40 år. I december fik han en medalje fra Struer Kommune. I dag fik har overrakt sin fortjenstmedalje i sølv, som dronningen har tildelt ham.

“Det har været 40 gode år,” siger Kim Bæk. “Og jeg havde ikke turdet håbe på medaljen fra dronningen. Så nu er jeg helt rørt.”

Og det var helt i orden, gav centerleder Gitte Lykke Clausen ham medhold i. Hun var nemlig også rørt.

Med medaljen følger et diplom. Og det skal op på væggen derhjemme: “Og medaljen skal også op i ramme, når det lukkes op igen.”

“Da Gitte ringede i fredags og fortalte det, så kunne jeg ikke lade være med at fortælle det derhjemme. Og der er også nogle i min opgang, der vil se medaljen, når jeg kommer hjem.”

Desværre er audiensen hos dronningen aflyst i februar og marts, så Kim får ikke lejlighed til at sige tak til hendes majestæt. Hans bror havde ellers lover at køre ham.

spot_img
spot_img
spot_img