Hvem mon det bliver?

Den 12. januar ved vi hvem der skal være socialdemokratiets borgmesterkandidat til kommunalvalget i november næste år. Valget står mellem Flemming T. Sørensen og John Christoffersen.

Valget kommer af hensyn til restriktionerne i forbindelse med corona situationen som en urafstemning blandt medlemmerne. De har nu modtaget stemmesedler og et oplæg fra hver kandidat. Medlemmerne skal have stemt inden anden januar, og den 11. mødes lokalafdelingens bestyrelse og tæller stemmerne op.

Her er en kort præsentation af de to kandidater:

Flemming T. Sørensen

Flemming T. Sørensen er 56 år, gift med Ann, som han har to børn med: Maria på 24 og Mads på 27. Flemming T. Sørensen bor i Bremdal. Han er født og opvokset i Struer. Han arbejder som formand for 3F’s lokalafdeling i Holstebro.

Hvor længe har du været medlem af socialdemokratiet.

Det er vel en 25 – 30 år, siden starten af 90’erne.
Jeg har altid været socialdemokrat. Jeg kommer fra et socialdemokratisk hjem. Min far var murer og min mor radioarbejder på B&O.
Så jeg kommer fra et arbejderhjem, så det har altid været normalt for mig.

På et tidspunkt tænkte jeg så, at hvis man skal have mulighed for at være med til at bestemme og komme med gode idéer og holdninger, så kræver det, at man er medlem.

Hvad fik dig til at gå ind i politik?

Jeg har siddet i byrådet nu i snart to perioder. Selv om jeg er blevet spurgt et par gange, så har kommunalpolitik egentlig ikke interesseret mig.
At jeg stillede op skyldes primært to ting. Den ene var af den bekvemme slags. På et tidspunkt nedlagde man de repræsentationer, som byrådet skulle sidde i, f.eks. halbestyrelser og lignende.

Jeg kendte jo nogle af de, der sad der på det tidspunkt, og de brugte jo to til tre aftener om ugen på de her ting. Det havde jeg simpelt hen ikke tid til, da jeg er meget væk i forvejen, p.g.a. mit arbejde.

Den anden ting var at 3F repræsenterede rengøringsarbejderne i Struer dengang, der var den ballade med udlicitering af rengøringen. Det gik jo helt ad Hekkenfeldt til og kommunen måtte tage det tilbage igen.
I den forbindelse tænkte jeg, at det måske havde været bedre, hvis man havde siddet på sidelinjen i kommunalbestyrelsen. Så kunne man måske have gjort noget mere ved det.

Og det er en del af det, jeg gør i de udvalg, jeg sidder i og den gruppe, jeg tilhører. Der sidder ikke andre faglige folk i byrådet.

Hvad/hvem fik dig til at stille op til byrådet?

Jae …. Niels Viggo (Lynghøj, nuværende borgmester) havde haft fat i mig et par gange. Et par af de øvrige byrådsmedlemmer havde også spurgt ind til det, så jeg besluttede, at nu skulle det være.
Men der var betænkeligheder: Jeg sidder som formand i 3F. Vi var tre mand på kontoret dengang. Og de sad i tre forskellige byråd. Men vi fandt ud af det, også med personale, lønninger og kommunale honorarer. Det betyder bl.a. at når jeg tager fra kontoret, så har jeg ikke dårlig samvittighed.

Flemming T. Sørensen

Du har snart siddet i to perioder. Hvordan har det været?

Det har været lærerigt og spændende.
Det første jeg bemærkede var, at vi kom fra en valgkamp, hvor der nærmest er krig, vi skal have borgmesterposten o. s. v. Og så fra dag ét af, vendte det fuldstændig. Så var vi blevet kolleger og skulle samarbejde på tværs af partierne. Det er bedst for kommunen og borgerne.

Med det arbejde, jeg har, skal jeg i forhold til arbejdsgivere og medlemmer, gøre det med ordentlighed. Og det er forhåbentlig også det, der opleves i byrådet. At jeg gerne vil ordentlighed.

Hvordan havde du det, da Niels Viggo Lynghøj foreslog dig som sin efterfølger. Fik du kriller i maven?

Jeg ville være et skarn, hvis jeg sagde andet. Men jeg var da også beæret.
Jeg har aldrig gået med en drøm om at være borgmester. Aldrig. Men da Niels Viggo så sagde det, så gav det, at det var den siddende borgmester, en vis vægt.

Men bagefter, da jeg endelig skulle beslutte mig, kørte det rundt i hovedet på mig. Så jeg havde svært ved at sove om natten. Eventuelt at blive valgt til borgmester ville betyde, at jeg skulle opgive mit arbejde. Jeg vil ikke kunne få orlov eller vende tilbage senere. Jeg har i høj grad været med til at bygge det 3F op, som er der i dag, så jeg tænkte nej. Men så kunne jeg godt mærke at jeg fik det mærkeligt i maven.

Så var det min kloge kone sagde, at jeg havde taget fejl. Min mavefornemmelse sagde noget andet. Det gik jeg lidt og tænkte over og måtte give hende ret. Hvis jeg bliver valgt, har jeg mulighed for at gøre noget godt de næste fire år.
Og bliver jeg valgt må jeg finde andet arbejde bagefter. Og det gav mig ro i maven.

John Christoffersen

John Christoffersen er en velkendt socialdemokrat i Struer kommune. Han har siddet i kommunalbestyrelser i 28 år. Først i Thyholm kommune og efter sammenlægningen så i Struer.

Han er viceborgmester og gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe i byrådet.

John Christoffersen 68 år, fraskilt (med kæreste i dag). Han har tre børn og seks børnebørn. Han er bosat på Thyholm, hvor han er født og opvokset. Han gik på pension sidste år.

Struer Nyheder John Christoffersen
John Christoffersen

Hvor længe har du været medlem af socialdemokratiet?

Det har jeg været siden november 1989. Så det er vel 31 år efterhånden.

Hvordan har dit arbejdsliv været?

Jeg har arbejdet på B&O i 49 år som koordinator i en planlægningsfunktion mellem produktion og salg. Jeg har haft hele mit arbejdsliv på B&O. De sidste 28 år havde jeg så halvandet job: Fuldtids på B&O og halvtids i byrådsarbejdet.

Fritiden som pensionist?

Det, at jeg er gået på pension, har sådan set givet mig endnu mere tid til byrådsarbejde. Der har f. eks. været KL konferencer, som jeg ikke har kunnet deltage i p.g.a. mit arbejde. Så nu har jeg kunnet deltage i mere, end jeg kunne, da jeg var på B&O.

Så med mit byrådsarbejde og mine vielser, som jeg bruger rigtig mange lørdage på, vil jeg tro, at mit byrådsarbejde, efter jeg gik på pension, svarer nok til et halvtidsjob.

Jeg har også nogle bestyrelsesposter at passe. Jeg er bestyrelsesformand i Midtpunktet, og så er jeg bestyrelsesformand på Søndbjerggård, der er afdeling af Livsværk og tager sig af psykisk sårbare unge. Det er spændende at være med til.

Så der er ikke noget med at spille old-boys fodbold?

Jeg har godt gjort en del i det, bl.a. været fodbolddommer. Men ikke mere. Jeg motionere lidt i stedet. Det tror jeg har godt af.

Hvad fik dig til at stille op til kampvalget som borgmesterkandidat for socialdemokratiet?

Jeg havde jo først sagt, at det ville jeg ikke på grund af min alder. Men for det første fik jeg en del henvendelser, både fra medlemmer af partiet og fra borgere, som gerne så, at jeg stillede op. De mente, at jeg har baggrunden til det og derfor kunne blive en god borgmester. Det tænkte jeg så en del over. Min første holdning, at min alder ikke var god, men så længe man er frisk og rask og rørig, og har et åbent og frisk sind, så betyder alder sådan set ingenting.

Det handler om, at man har lyst til at fortsætte, og det fandt jeg så ud af at jeg har, så jeg ændrede mening.
Og det er også godt for medlemsdemokratiet, at man ikke bare kårer én uden at medlemmerne bliver spurgt. Noget af det, de betaler for, er at være med til at vælge dem, de har tiltro til.

Dine politiske bedrifter?

Jeg var en af frontfigurerne i nej-kampagnen, da der skulle stemmes om, hvorvidt Struer skulle lægges sammen med Holstebro. Det blev jo et nej, så det er nok den største politiske sejr i min karriere som politiker.

Vi har så mange værdier i en så forholdsvis lille kommune. Vi er tæt på borgerne.
Og alle de skrækscenarier, der blev tegnet af dem, der ville have os lagt sammen med Holstebro, kom jo heller ikke til at passe. I dag er Struer nok én af de mest veldrevne kommuner i Vestjylland, både hvad angår økonomi og aktivitetsniveau. Vi heller ikke de problemer med at få de kvalificerede folk, vi skal bruge. Og der jo også 68% der stemte nej.

Visionerne

Når man snakker visioner med de to herrer, skinner det tydeligt igennem, at der politisk set ikke er så stor forskel.

For begge kandidater handler det om at fortsætte den linje, der er lagt de sidste 4 år med fokus på børn og unge, på gode daginstitutioner og skoler. Det gælder også ældreområdet, hvor serviceniveauet skal holdes, og gerne udbygges.

Der skal forsat arbejdes med bosætningen og erhvervslivets vilkår, både for eksisterende virksomheder, såvel som for iværksættere.