Havne verden over vil have betalingssystem fra Struer virksomhed.

Herhjemme og i udlandet er der rift om forsyningsstandere og online betalingssystemer fra Tallykey, der holder til på Fabriksvej. Nu kan havne også snart tilbyde kunder opladning til elbiler. 

Der er hektisk aktivitet hos Tallykey A/S i Struer. Betalings automater og forsyningsstandere med el- og vandforsyning til lystbåde og erhvervsfartøjer går som varmt brød, og forlader  fabrikken i samme tempo, som de kan produceres. 

Det samme gør TALLYWEB, en online løsning som betyder,  at sejlere kan tjekke ind ved ankomst til havnen og betale for overnatning og services fra mobiltelefonen eller betalings automat. Dermed kan havnepersonalet fokusere på andre  dele af driften. 

Salget i første kvartal af 2021 er steget med 32% i forhold til  2020. Onlineløsningen er i dag i drift på 122 lokationer verden  over, hvor den største lokation er placeret i Spanien ved Club  Nautico Marina International Torrevieja i Alicante havnen har 311 forsyningsstandere med TALLYWEB. 

Tallykey forventer yderligere 35-50 nye lokationer indenfor et år. Betalingssystemet fra Struer virksomheden findes nu i havne fra Norge højt i nord til fjerne himmelstrøg som New Zealand, og senest er Sydkorea kommet til. 

Administrerende direktør Leif Odgaard

”Havnene sparer administration og får betaling for det  faktiske forbrug af strøm og vand. Sejlerne kan følge og betaler kun for eget forbrug og kan afregne online via en  mobiltelefon og slipper for at stå i kø ved havnekontoret eller være afhængige af kontortider,” fortæller Leif Odgaard, administrerende direktør i Tallykey A/S.

Tallykey A/S

Tallykey har 25 år på bagen som virksomhed i Struer og har i øjeblikket 18 ansatte. Virksomheden arbejdede fra starten med elforsyning. Og det har hen ad vejen ændret sig, både på design og udvikling af produktet.

“Vores primære markeder er havne og campingpladser,” fortæller direktøren Leif Odgaard. “Og vi er også på vej ind på ladestandere til biler.”

“Vi har valgt en on-line løsning til vores Tallyweb, da vi gerne vil gøre den enkel og for alle. Det er en hjemmeside, som ikke stiller specielle krav,” siger Leif Odgaard. “Det kræver dermed ikke, at der skal downloades en app.”

Tallyweb’en er en succes, mener Leif Odgaard:
“Systemet bruges i små havne til voldsomt store havne og der kommer hele tiden flere til.”

Holstebro Struer havn

“Holstebro-Struer havn var den første havn i hele verden, der tog systemet i brug, så de han fungeret som vores testlokation med hensyn til nye features og nye idéer,” siger Leif Odgaard.

“Vi er meget glade for systemet,” siger havnechef Torben Lindberg Strømgaard, Holstebro Struer havn, hvor Tallyweb har været i brug et stykke tid efterhånden. “Så kan vores brugere styre betalingen online og betale for f.eks. en gæsteplads i lystbådehavnen. Og de kan styre det i ro og mag ned fra cockpittet i båden.”

“Vi kan bruge vores tid på noget andet i forbindelse med driften,” tilføjer Torben Lindberg Strømgaard. “Vi kan nøjes med at gå de daglige kontroller. Men det betyder så også at vi ikke får snakket med så mange, som vi gerne vil.”

“Systemet gør, at folk kan logge ind på deres strømkonto hjemmefra og starte op, så der er varme, når de kommer på båden. Og at køleskabet er koldt,” fortæller havnechefen.

Havnen bruger også Tallyweb’en til autocamperne og på slæbestedet.