Har du et barn med ADHD eller lignende udfordringer?

Struer Nyheder ADHD Pressefoto

Hvis du som forældre oplever konflikter og frustrationer i hverdagen og er ked af dine egne reaktionsmønstre over for dit barn, så kan dette forældrekurset være en god mulighed for dig!

Det kan være svært at være forældre til et barn med ADHD eller lignende udfordringer.
Det kan også være vanskeligt at stå alene med de problematikker, der let opstår i hverdagen derhjemme.

Hvis du som forældre oplever konflikter og frustrationer i hverdagen og er ked af dine egne reaktionsmønstre over for dit barn, så kan forældrekurset være en god mulighed for dig!

Her finder du nye brugbare værktøjer og mødes med andre forældre i samme situation.

Hvad går kurset ud på?
Forældrekurset består af 8 moduler. Der veksles mellem oplæg, undervisning og fælles samtaler i gruppen. Her kan vi sammenreflektere over, hvordan ny viden kan bruges til at skabe positive ændringer og udvikling i hverdagen derhjemme med dit barn.

På forældrekurset kan du forvente at lære mere om, hvordan du aflæser dit barns signaler og forstår, hvad der sker inde i barnet. Vi vil havefokus på opdragelse og hvordan I undgår unødige konflikter derhjemme.
Vi vil i løbet af modulerne komme omkring temaer som vedrører kommunikation, motivation, regler, adfærd og gode rutiner. Du får også viden om, hvordan du støtter dit barn i nye strategier og hvordan barnet kan drage nytte af sine erfaringer.

Praktiske oplysninger:
Forældrekurset kræver ingen visitation, men der kan forekomme venteliste, da der er et begrænset antal pladser. Forældrekursetstrækker sig over nogle måneder og der starter nye hold hvert efterår og forår.

Vi mødes hver tirsdag i Velfærdshuset (bygning B) i Struer kl. 15:30 – 17:00.

Anmodning om tilmelding foregår via mail til en af familiebehandlerne, hvor du kan vælge ganske kort at  beskrive, hvilkeudfordringer du oplever med dit barn derhjemme.

Opstart tirsdag den 14.marts 2023 – tilmelding hurtigst muligt til:
Familiebehandler Helle Højriis på mail: helle@Struer.dk

Forældrecafé og netværk
Når kurset  er gennemført med de to familiebehandlere, kan du og de øvrige forældre fortsat mødes i forældrecaféen.

Forældrecaféen er et trygt frirum, hvor du kan dele oplevelser og erfaringer med andre forældre i lignende situationer – og på denne mådestøtte hinanden.

Forældrecaféen styrker fællesskabet i gruppen og kan danne basis for et nyt netværk med afsæt i den fælles forståelse for det at have et barn med ADHD eller lignende udfordringer.

Presse/Struer kommune.