Gimsinghoved festivalen m. bl.a. Anne Linnet

spot_img

Gimsinghoveds smukke have vil denne søndag i august emme af god musik og festival-stemning, når vi åbner havelågen for årets Gimsinghoved festivalen.

I år vil man til festivalen kunne opleve

ANNE LINNET – Ingen anden dansk sangerinde og sangskriver har som ANNE LINNET printet sig ind i generationer af danskernes musikalske dna og hun tilhører den helt tunge vægtklasse af dansk pophistorie. Som en af Danmarks mest markante kvindelige kunstnere og som medlem af bands som “Tears, Shit & Chanel”, “Anne Linnet Band” samt “Marquis de Sade” har ANNE LINNET ageret soundtrack til vores liv i mere end 40 år og beriget os med moderne klassikere såsom “Tusind Stykker”, “Smuk og Dejlig”, “Glor på Vinduer”, “Venus” og “Barndommens Gade” med mange flere og er én af de få sangerinder herhjemme, der har holdt sig aktuel igennem flere årtier. ANNE LINNET er sangskriver og komponist til et væld af værker, der spænder over en bred vifte af genrer og har således modtaget IFPI´s Ærespris for sin store betydning i dansk musik.

RASMUS LYBERTH (duo) – den store stemme fra Grønland. Han kan fylde spillesteder til bristepunktet og begejstre både publikum og anmeldere. Det er altid en betagende og helt enestående oplevelse at høre Rasmus Lyberth synge sine grønlandske sange. Rasmus besidder en ganske speciel evne til at formidle de dramatiske, storslåede og kontrastfyldte fortællinger, der både findes i Grønlands natur og menneskeskæbner.

DUOEN JANE & SHANE er en ekstraordinær musikalsk oplevelse. Duoen er begavede musikere og spillemænd, der med medrivende energi skaber magiske øjeblikke, når de bringer deres forførende irske/britiske folkemusik på scenen.
”Deres udstråling må gøre en koncert meningsfuld – selv for døve!” (Niels Hausgaard)

Såfremt vejrguderne lukker op for sluserne bliver festivalen flyttet til Folkets Hus, hvor der vil være både sidde- og ståpladser – derfor kun 400 billetter i forsalg.

I Gimsinghoveds have vil der kunne købes grillpølser samt kaffe, fadøl, vin og vand.

Festivalens gæster vil denne dag også have fri adgang til udstillingen ”Karl Hurm – en tysk naivist”

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, Gimsinghoved 1, 7600 Struer
Søndag den 19. august 2018 kl. 13.00-17.00 (Dørene åbnes kl. 12.30)
Forsalg før 1. juni: kr. 200 Efter 1. juni: kr. 250
Billetsalget til dette års Gimsinghoved Festival er startet fra Folkets Hus i Struer
og på ticketmaster.dk
Der bliver kun udbudt 400 billetter i forsalg.

spot_img
spot_img
spot_img