Fyringer udløser klage til tilsynet over borgmesteren

spot_img

Inden længe vil Tilsynet modtage en klage fra socialdemokraterne i Struer over borgmester Mads Jakobsen (V), som under et lukket punkt på økonomiudvalgsmødet oplyste, at tre chefer – eventchefen, chefen for Lydens By Værkstedet og centerchefen for kultur, fritid og lokalområder – ville blive fyret som led i en plan om at sammenlægge tre afdelinger til én. Spørgsmål som ellers var en del af budgetprocessen og skulle først afgøres på byrådets budgetseminar til august.

– Det er ganske utilstedeligt, at det foregår på den måde, og da vi læser om sagen i avisen, kan vi se, at de tre chefer fik besked om, at deres stillinger ville blive nedlagt allerede den 8. juni og altså seks dage før, vi var samlet til en politisk drøftelse af forslaget i økonomiudvalget. Det kan kun være sket med en godkendelse fra borgmesteren, og vi vil klage til det kommunale tilsyn, fortæller John Christoffersen til Dagbladet Holstebro

– Det er en klar tilsidesættelse af mindretallet, og en kortslutning af den demokratiske proces, når borgmester Mads Jakobsen på den måde får sine forslag kørt igennem. Vi fik intet varsel i den dagsorden, vi gik ind til, understreger han.

Borgmester Mads Jakobsen udtaler til Dagbladet, at han tager det til efterretning.

spot_img
spot_img
spot_img