Fra Midtpunktet til Struer

spot_img

Kristian Hedegaard, der de sidste fem år har været centerleder på Midtpunktet Thyholm, skal afløse Rie Nyborg, der har haft pladsen i 22 år. Så til første januar er der skiftedag i Kulturcenter Struer.

Kulturcenter Struer er fællesbetegnelsen for Folkets Hus og Gimsinghoved. Og jobbet var Kristian Hedegaard ikke i tvivl om skulle søges:

“Jeg har hele tiden ment, at hvis jeg skulle væk fra Midtpunktet, så skulle det være til noget mere kulturbåret. Ikke fordi jeg var utilfreds med at være i Midtpunktet. Tværtimod, jeg kunne godt være blevet,” siger han. “Og de jobs er deer ikke så mange af i vores område, så når de kommer, er det med at slå til.”

Fra Midtpunktet er Kristian Hedegaard vant til at arbejde med frivillige. Det kommer han også til i Kulturcenter Struer:
“De er en vigtige, når det hele skal hænge sammen.”

En forandring for den kommende daglige leder for Kulturcenter Struer, bliver kunsten på Gimsinghoved:
“Det kommer jeg til at sætte mig ind i, i højere grad en normalt,” siger han. “Jeg er ikke helt begyndt endnu, men det kommer. Jeg skal lige have sluttet ordentlig af på Midtpunktet.”

For at forberede sig til kunsten skal Kristian Hedegaard have sig en god snak med Rie Nyborg og institutionens bestyrelse, samt de andre omkring Gimsinghoved, der har haft med udstillingerne at gøre. Så han er fortrøstningsfuld.

Afløse Rie Nyborg

Rie Nyborg stopper og går på pension første december, så Kristian Hedegaard kommer ikke til at overlappe: “Men mon ikke vi kommer til at snakke sammen alligevel, så jeg er ret sikker på, at jeg kan trække lidt på hendes store erfaring.”

Rie Nyborg har et hav af kontakter opbygget gennem årene. Det er Kristian Hedegaard helt med på: “Det bliver vigtigt, at snakke med Rie om de kontakter. Hun har jo gjort et fantastisk stykke arbejde. Bare se på det program, der er lige nu, både for Folkets Hus og Gimsinghoved. Det er jo utroligt, at det kan trækkes til en by af Struers størrelse.”

Ingen revolution

“Det er klart, at når deer kommer en ny på posten, så vil der ske forandringer,” siger Kristian Hedegaard. “Men ikke sådan at jeg skal ind og revolutionere det hele.”

“Noget af det, der sker, især i Folkets Hus, har jeg jo erfaring med fra Midtpunktet. Men bestyrelsen og jeg går lige så stille i gang med at udarbejde en ny strategi for Kultuercenter Struer. Men det bliver ikke en revolution,” lover Kristian Hedegaard.

spot_img
spot_img
spot_img