Folkets Hus med opera til skoleelever

Struer Nyheder Operaen i midten Operakarusellen
Jonathan Koppel og Sibylle Glosted som Teodor og Sophie, der er fanget i operaens verden, som kommer til Folkets Hus i Struer.

Operaen i Midten kan nu imødekomme et stort ønske fra skoleelever om at få plads ved den kommende forestilling Operakarrusellen.  

Operakarrusellen præsenteres her i november i egnsteatrets resterende tre hjemkommuner, Struer, Ikast-Brande og Holstebro. Efterspørgslen på kultur er stor. Bare i Holstebro Kommune er ventelisten for at komme ind og se forestillingen på knap 300 elever. 

“Det er med glæde, at vi konstaterer flere elever vil opleve vore forestillinger“, fortæller operachef Flemming Vistisen, Operaen i Midten. 

Forestillingen vises som to lukkede skoleforestillinger i Folkets Hus i Struer d. 10. november 2020 kl. 10.00 og 12.00

Operakarrusellen har allerede spillet på Herning Opera Festival og Sekskanten i Herning i august måned med stor succes. 

“Det var tydeligt at eleverne var opslugt, sådan som de kunne sidde stille i en hel time. Nogle af dem sad endda og hoppede på stolene af begejstring,” siger Majken Agerbo fra Åben Skole i Herning. 

Pressemeddelelse/Operaen i Midten