Flytning af marked var en kæmpesucces

spot_img

Knap 60 stadeholdere mødte op på havnefronten i Struer, da der blev holdt kombineret torvemarked og bagagerumsmarked for anden gang. Efter forrige tirsdags halvlunkne marked med kun 15 stader og meget få gæster, hvad det skønt at se den effekt flytningen havde.

“Allerede klokken 7 tirsdag morgen dukkede de første bagagerumskræmmere op og da markedet åbnede klokken 10 var der propfyldt. Dagen i dag var en kæmpe succes og alle er glade “ siger koordinator fra Lydens By-værkstedet, Ane Sofie Kehlet.

Det nye tiltag “Summerdays” går ud på at trække flere mennesker til Struer hver tirsdag i juli måned. Det første arrangement sidste tirsdag kom lidt skidt fra start. Markedsføringen var mangelfuld, placeringen var ikke god nok og så hjalp det heller ikke, at det blæste ret kraftigt den dag.

Vejret kunne de til gengæld ikke klage over denne tirsdag, da Summerdays nr. 2 løb af stabelen.

“ Vi tog en ret drastisk beslutning om at ændre arrangementet og flytte både torvemarkedet fra Østergade og bagagerumsmarkedet fra Lystbådehavnen ned til det nye havneområde. Det viser sig nu, at det var den helt rigtige beslutning, så vi er glade, siger Peter Kjeldbjerg, chef for Lydens By.

Det samme er deltagerne. I løbet af dagen var Lydens By-folkene rundt og snakke med stadeholderne og publikum og reaktionerne var rigtig positive:

“De fleste af de 55 fremmødte var rigtig glade og vil komme igen næste tirsdag. Jeg tror på, at vi vil se et bagagerumsmarked, som er endnu større på tirsdag, siger Ane Sofie Kehlet.

Summerdays nr 3 med bagagerumsmarked og torvemarked finder sted tirsdag den 24. Juli ved brobuerne på den nye havnefront.

Pressemeddelelse/Lydens By Sekretariatet

spot_img
spot_img
spot_img