Et vælgermøde for borgerne med deres spørgsmål

Struer Nyheder BusinessPark Struer

-Hvis ikke der er nogen, der tager initiativ, så sker der ikke noget, var John Jørgensens svar på, at der ikke var noget egentligt vælgermøde i Struer. Så tog han initiativet.

John Jørgensen, der selv stillede op som løsgænger ved sidste valg under aliaset Fiskerlussingen, fik under en samtale med Meritta Bjerregaard, der stiller op for SF, den besked, at der ikke ville være noget egentligt vælgermøde i Struer. Politikerne har travlt med at føre valgkamp, så de har ikke tid til at arrangere.
Så nu har John Jørgensen valgt at arrangere et “gammeldags” vælgermøde på BusinessPark Struer.

Alle, på nær én, stiller op

-Jeg gik igang med at ringe rundt til alle partier og kandidater for at høre, om de ville være med, fortæller Jogn Jørgensen. -Det ville de godt.
-Næste skridt var at kontakte Søren Johansen, chefen på BusinessPark Struer, om ikke vi skulle afholde mødet i kantinen dér. Og den var han med på.

Alle de deltagende politikere er opstillet i Struerkredsen. 13 ud af 14 partier har givet tilsagn. Det eneste parti, der ikke er repræsenteret er Frie Grønne.

John Jørgensen arbejder med at lægge sidste hånd på forberedelserne til vælgermødet den 25. oktober i kantinen på Business Park Struer.

Spørg om det, der berører dig

-Der ikke valgt nogle emner ud, som skal debateres på mødet, siger John Jørgensen. -Det er efter min mening ikke et rigtigt vælgermøde. Så skal de fremmødte have lov til at stille de spørgsmål, der berører dem.

-Det bliver Søren Egebjerg Pedersen fra Dagbladet, der bliver ordstyrer. Kandidaterne har så fået mulighed for at sende tre mærkesager. De vil så blive præsenteret af ordstyreren med navn og parti tilhørsel.

John Jørgensen uddyber det sådan at den måde betyder, at vi hurtigt kommer frem til debatten, i stedet for at hver kandidat skal bruge tre til fem minutter på en indledning.

-Jeg synes, det er vigtigere at borgerne kan komme med de ting, der berører dem, end at et antal politikere står og siger: Nu skal I høre, hvad vi har tænkt os at gøre, hvis vi kommer i Folketinget.

Efterfølgende får hver politiker så et minut at slutte af på.
-Så har de også noget at forholde sig til, i stedet at lire lektien af, hvis de vil, tilføjer John Jørgensen.

Den 25. oktober

Det er den 25. oktober, at vælgermødet i kaninen på BusinessPark Struer afholdes. Det foregår mellem 19 og 21. Efterfølgende er der afsat en times tid til at vælgerne kan møde de kandidater, der vælger at blive.