Besøgende i Struer havn vil i løbet af forår og sommer efter al sandsynlighed blive mødt af synet af en ny “indbygger” i lystbådehavnen. En redningsbåd er på vej.
-I foråret 2022 var vi sådan cirka 40 mennesker samlet i Sejlklubbens lokaler. Og vi blev enige om, at det at få en frivillig redningsstation til Struer, simpelthen var et must, fortæller Jens Otto Hundsdahl, der er ét af medlemmerne af den styregruppe, der blev nedsat for at føre planerne ud i livet.
Det er Dansk Søredningsselskab (DSRS), der står bag de frivillige redningsstationer i de danske farvande. Den nærmeste station ligger i Løgstør. Den dækker den østlige del af Limfjorden. Så en station i Struer skal dække den vestlige del.
-Det blev så styregruppens opgave at overbevise DSRS om, at Struer skulle have den næste redningsstation, siger Jens Otto Hundsdahl. -Dertil skulle styregruppen overbevise DSRS om, at man her i Struer var i stand til at skaffe de nødvendige penge til etableringen.
Her er tale om mellem én million og 1,2 millioner kr. til indkøb af båd og tilhørende anskaffelser og aktiviteter.
-DSRS undersøgte så om den næste station skulle ligge i Struer eller på Bornholm, siger Jens Otto Hundsdahl. Joint Operations Center, der i gamle dage hed SOK, fortalte, at det er denne ende af Limfjorden man får flest opkald fra.
Pengene
-Vi er vel ca. 500 både her i Struer havn, men det er også alle de andre havne i den vestlige ende af fjorden, bl.a. Handbjerg, Skive, Humlum og Lemvig, vi skal arbejde med.
-Vi har så søgt om penge til at starte op med, siger Jens Otto Hundsdahl. -Vi søgte Struer kommune, Færch Fonden og B&O fonden, der alle har givet penge til projektet. Struer Havn har givet os en fri havneplads med strøm og vand.
Struer Sejlklub stiller lokaler til rådighed til redningsstationens landkontor, der skal bemandes 24/7 hele året. Mads Bendixen fra Sejlerbiksen har sagt ja til at holde båden vedlige og sejlklar.
-Så nu er vi egentlig der, hvor vi ikke er i tvivl om, at der kommer en station til Struer havn, slår Jens Otto Hundsdahl fast. -Vi er stadig ude at spørge nogle sponsorer. Det vi arbejder på nu er at skaffe midler til dragter, støvler og etableringen af landekontoret.
Et af initiativerne har været at spørge de omegnskommuner, der får fordel af at have en redningsstation i Struer, om de vil bidrage. Indtil videre har Lemvig kommune svaret. De er villige til at give 25.000 kr, hvis de andre kommuner også går med.
-Når vi har fået båden ud at sejle for alvor, så får vi et årligt budget fra DSRS, som vi skal drive stationen for, oplyser Jens Otto Hundsdahl. -Men der skal inden da bl.a. gennemføres uddannelser. Vi har rigtig mange frivillige, der skal uddannes. Man skal kunne sejle båden og have et førstehjælpskursus.
DSRS er drevet af medlemmer, der betaler et årligt kontingent. Det er Jens Otto Hundsdahls håb, at rigtig mange af de sejlere, der kan få glæde af redningsstationen, vil melde sig ind. Men, slår han fast, der bliver ikke spurgt om medlemsskab hos de sejlere, som skal assisteres på vandet. -Vi hjælper alle.
DSRS har 12 stationer rundt i Danmark og ca. 11.000 medlemmer. -Men vi spørger ikke om de er medlemmer eller ikke medlemmer. Vi hjælper dem uanset hvad.
-Det vi kan hjælpe med er lidt af hvert. Det kan jo være, at de er løbet tør for øl, spøger Jens Otto Hundsdahl. -Nej, det er nok mere drivmiddel, der kan komme på tale. Vi hjælper også, hvis de er stødt på grund eller har en mand over bord.
De frivillige
-Vi er ca. 50 frivillige her i omegnen. Nogle af dem skal være bådførere, andre skal være redningsmænd og nogle skal passe telefonen, fortæller “talsmanden” for styregruppen.
-Det bliver så sådan at når nogen ringer ind, vil den vagthavende finde ud af, hvem af de frivillige, der kan på det tidspunkt. Og når der er tre i båden, en bådfører og to hjælpere, så sejler den. Det skal gerne være sådan, at båden kan sejle ud efter max. 20 minutter. Er der akut fare, sejler vi, når der er to mand klar.
-Vi er i kontakt med Joint Operations Center, så vi kan få hjælp derfra, hvis det bliver nødvendigt. Vi kan også få et opkald derfra, hvis de vurderer, at vi er tættere på og kan hjælpe.
Båden
Båden er en såkaldt rib båd. En rib båd er en gummibåd med fast bund, hvilket gør, at den altid holder sig flydende. Den faste bund betyder også, at en rib båd er god i bølger store som små og er god til at manøvrere. En rib båd kan maksimalt krænge 45 grader, før den igen lander på den faste bund.
-Den er udstyret med to 115 hk motorer, fortæller Jens Otto Hundsdahl. -Så den kan sejle stærkt, hvis ikke det er vindstyrke dit eller dat. Det virker rigtig godt på de andre stationer rundt om i Danmark.
En lille bøn
-Vi har også en lille bøn til havnen, tilføjer Jens Otto Hundsdahl. -Vores båd går på benzin, men her på havnen har vi ingen benzinstander. Så vi skal fylde op med dunke, og det er rent ud sagt noget bøvl.
-Der er rigtig mange af bådene i havnen, der også sejler på benzin, så vi arbejder på at få en benzinstation til havnen. Vi er i dalog med havnen, så med lidt held lykkes det.
