Dina Thorslund vs Zulina Munoz

Dina Thorslund sætter i aften sit WBO VM bælte i bantamvægt på spil mod legenden Zulina “La Loba” Munoz i Sydbank Arena i Kolding

Vi sender live her på vores blog fra TK Promotions stævne i Sydbank Arena i Kolding i aften

Stævnet her i Kolding er startet med et amatørstævne hvor Kolding Bokseklub møder boksere primært fra Sjælland

Skribenten i aften er Leif Madsen. Fotograf er Jørgen Sørensen.

Hovedkampene starter kl 20.00. Aftenen byder to titelkampe. Ud over Dina Thorslunds VM kamp, bokser den talentfulde 20 årige Kolding bokser Jacob Bank en titelkamp om WBC Youth i super mellemvægt

Når hovedkampene begynder, live blogger vi. Og du er velkommen til at stille spørgsmål og skrive kommentarer. Så vil jeg forsøge at svare så hurtigt det kan lade sig gøre.

Thorslund vs Munoz

Vi er ved at være klar. Også doktormanden er på plads

Vi er i gang.
Første kamp er i cruiservægt mellem Jeppe Møller Christensen (2-0-0 og bosnieren Mirnes Denadic (15-18-12)
En meget talentfuld TK Promotion bokser, Jepper Møller Christensen mod en ruteret bosnier. Men måske en slidt bosnier

Bosnieren har allerede i gulvet én gang nu. Men en uren kamp. Bosnieren søger konstant infight

Det var den kamp efter to et 2 1/2 minut i førsteomgang og tre tællinger over Denadic er Jeppe Møller Christesen vinder på KO

Jeppe Møller Christensen

Vi er klar til kamp nr 2: Super bantam vægt – Michael Nielsen (5-1-0) mod den debuterende Lewis Mulburry fra England

Lewis “Machinegun” Lewis oven i købet 🙂

De giver hinanden en god og hård fight, de to. Men Michael Nielsen har overtaget

Nummerpigen viser ikke kun sig selv, men også, at vi skal til 6. omgang. Og englænderen har det hårdt og er træt. Men 8 omgange er mange, når man er debutant

Kampen er slut. Englænderen er banket igennem og giver op siddende på knæ i ringhjørnet

Vinder på TKO: Michael Nielsen, en god bokser og en showmand. Vi fik lige en breakdance, mens han ventede på dommerne.

To kampe stoppet før tiden. Vi kommer da hurtigt hjem her fra Kolding. Men måske går kampen mellem en anden talentfuld TK bokser Payman Akbari (5-0-0), der skal møde spanieren Diego Valtierra (6-3-0)

Det er en kamp i super flue vægt, og den er i gang

Spanieren vil gerne gå fremad, men bliver mødt med flot teknisk kontra-boksning af Payman, der får flere gode træffere ind

Spanierens ben ekser, men han holder kampen ud. Det var 6 hårde omgange, men Paymans gode teknik gjorde udslaget

På sin gode tekniske boksning fik Payman en overlegen sejr med alle dommerstemmer. Det var hans 6. sejr på stribe

Så gør vi klar til aftenens første titelkamp.
Jacob Bank (4-0-0) her fra Kolding, 20 år, skal op imod finnen Aku Kanninen om den ledige titel som WBO Youth titel i super mellemvægt

Med et entutiastisk hjemmepublikum i ryggen, kører Jacob Bank på. Men det her bliver hårdt for begge boksere, hvis den her kamp går tiden ud.

For en ordens skyld: Det er finnen med de blå handsker

10 omgange i det her tempo er der ikke nogen af de to, der kan holde til. Men de går til den begge to.

Vi skal til 4. omgang og Jacob Bank ser ud til at være den, der er i bedst form. Men bokser med sin teknik, som finnen har svært ved at fighte sig ud af

Begge boksere bokser oprejst, men Jacob Bank er mere bevægelig oh hurtigere på hænderne

Der er finsk sisu over Kanninen. Han arbejder hårdt men ikke så rent mere. Han er træt, her hvor vi går ind i 7. omgang. Jacob Bank ser ud til at have mest luft.

Jacob, Jacob lyder det fra hjemmepublikummet. Finnen fornemmer at han er bagud og prøver at presse Jacob Bank, men han svarer igen med hele sit brede slagrepertiore.

Finnen kommer ikke ud til 8. omgang. Han har fået nok. Jacob Bank er WBO Youth mester i super mellemvægt

Det er Dinas kamp mod mexicaneren Zulina Munoz vi nu venter på: Aftenens main event

Dina Thorslund er 28 år og regerende WBO verdensmester i bantamvægt, og det er den titel hun sætter på spil i aften.
Modstanderen er den 34-årige mexicanske bokser Zulina La Loba Munoz, en legende i kvindeboksning. Med sine 58 kampe bag sig, hvoraf 30 er vundet på KO, er hun en svær modstander for hvem som helst.
Munoz var WBC verdensmester i super fluevægt fra 2012 til 2017, så hun har prøvet mesterskabskampe før.

Dina møder op med en rekordliste på 16-0-0

Munoz er på vej i ringen i en gylden kåbe.

Til stor jubel kommer Dina Thorslund ind i hallen og går præsentationsvejen til sit hjørne, det blå

Dina Thorslunds opbakning her i Kolding lader ikke noget tilbage for Struer. Publikum er på med det samme. Vi er i 1. omgang

Dina starter ud i vanlig stil; med koncentreret blik og fremad.

Mexikaneren er i gulvet og bliver talt over

Dina presser hårdt på. Hun ser ud til at ville gøre Munoz mør

Det er en hård kamp. Mexicaren har ikke tænkt sig at give den her fra sig uden modstand. Og hun har stadig sine hårde sving, så der skal også passes på.

Der har været noget headbangeri. Dina har en bule i panden. Men hun ligger hårdt prers på Munoz. Vi erskal i 6. omgang

Dina har taget teten. Hun vinder omgangene og har godt styr på mexicaneren. Men skal dog stadig passe på. Men hun er skarp i aften

Mexicaneren er nede igen. Dommeren stopper kampen. Dina forsvarer sin titel. Hun havde fået mexicaneren på krogen med dybe stød og koncentreret boksning

Still undefeated verdensmester Dina Thorslund viste her igen sin gode teknik og et overblik, der i aften hurtigt viste sig at gøre en forskel