Man skulle tro, at to store begivenheder på beddingen for den nærmeste fremtid vil være nok for den energiske verdensmester i boksning Dina Thorslund.
Men når man kommer på besøg viser det sig, at der også er et hus under renovering. Hun og hundene, der passer godt på, at de besøgende er ordentlige, tager imod i et køkken, hvor skabene og de hårde hvidevarer står rundt omkring på gulvet, stadig indpakket i pap.
Dina købte huset i Bremdal i efteråret sidste år og nu er så køkkenet, der skal fornyes.
Hvor laver du så maden for tiden?
“I min mikroovn,” siger Dina og griner. “Nej, jeg har et godt netværk rundt omkring i Struer, og det benytter jeg mig selvfølgelig af. Så enten kommer jeg ud til dem og laver mad, eller spiser med hos dem. Det sker også, at vi får mad udefra..”
Det kan og så blive noget nemt, fortæller hun. Noget kylling fra Netto og noget salat.
“Det behøver ikke at være fancy for min skyld. Jeg kan også tage et stykke rugbrød engang i mellem.”
Hvordan passer det med boksetræning og vægtstyring?
“Jeg vil sige, at det er lidt træls (Københavnerpigen har lært et meget brugt jysk udtryk) at få det til at gå op, når man ikke har et køkken. Så kan man hakke noget salat og steg noget kylling og stil det i køleskabet.”
“Men jeg kan jo stadig bruge grøntsager, der ikke skal koges, peberfrugter, tomater, agurker, gulerødder og sådan noget. Så jeg kan godt få det til at gå op alligevel. Det er bare lidt dyrere, da jeg skal købe kylling, der er færdiglavet. Så det går op det hele alligevel.”
Dina Thorslund har sønnen Adrian på fire og et halvt år, sammen med sin ekskæreste og nuværende træner, Thomas Madsen.
Savner Adrian ikke sin spagetti-kødsovs?
“Jo, han spørger efter det nogen gange, men heldigvis har han en far, der har et køkken. Så spagettien får han der.”
“Men jeg tror egentligt, at det er meget sundt, at det ikke behøver at være en fest hver dag, vi kan også godt spise en havregryn sammen. Det behøver ikke at være “fancy” hver gang.”
Til Struer som 18-årig
Dina Thorslund er født på Gentofte Sygehus for godt 25 år siden. Hun har en storebror og en lillesøster, så hun er den midterste (og den klogeste, griner hun).
Efter sin folkeskole gik hun på gymnasiet, men drog til Struer inden hun blev færdig.
Da hun kom til Struer som 18-årig, startede hun i 3. g. på Struer Gymnasium, og fik huen derfra.
Derefter flyttede Dina og ekskæresten til Sjælland, da hun ville begynde at læse på Københavns Universitet.
“I løbet af et halvt års tid, viste det sig dog ikke at være noget for mig, så vi flyttede tilbage til Struer.”
På det tidspunkt var Dina gravid med Adrian og gik derefter på barsel, og startede derefter på uddannelsen som fysioterapeut, som hun skal færdiggøre midt januar, et par dage før hun skal i ringen igen i Struer Energi Park for at forsvare sit verdensmesterskab.
Hvad fik du egentlig tiden til at gå med, da du lige flyttede til Struer?
“Det var lidt hårdt. Jeg kendte kun Thomas og hans mor. Så kunne jeg gå ned i byen og gå rundt der, og så kunne jeg gå hjem igen.”
“Jeg startede faktisk med at rydde Thomas’ skabe op, for jeg havde ikke noget at lave ud over at se fjernsyn. Så jeg gik i gang med at rydde op. Men da jeg havde fået styr på det i løbet af én dag, så hvad skal jeg nu lave.”
“Jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvad jeg lavede. Altså, jeg trænede jo. Så der var træning én gang om ugen”
Dina startede med at bokse, da hun var 15 år, hvor en veninde i Vordingborg lokkede hende med i træningslokalet.
“Men jeg har sikkert slappet meget af, meget mere end jeg gør nu,” siger Dina med en latter.
Dina og uddannelsen
Afslutningsopgaven til fysioterapeut er skrevet men de fire i gruppen er perfektionister, fortæller Dina. Der er gået meget til med at læse og rette til. Og alle har en holdning til emnet, så der har været mange diskussioner undervejs.
“Men to af de andre har også børn, så det har sat lidt struktur på. Men vi har arbejdet meget med opgaven, så man til sidst har lyst til bare at aflevere den. Men vi vil jo gerne aflevere et tilfredsstillende resultat,” siger Dina og fortæller også, at de har haft det godt i gruppen og hygget sig undervejs.
Bokseren Dina Thorslund
Beslutningen om at blive professionel hænger sammen med udviklingen af Dinas liv:
“Da jeg fik Adrian ville det ikke fungere, hvis jeg skulle være på landsholdet som amatør. Da skal du kan tage en weekend ud til træning og sommetider en uge til turneringer eller træningslejre. Der er hele tiden faste strukturer, du skal følge, og med et barn, uddannelse, hunde og et privatliv, kunne jeg ikke få det til at gå op.”
“Så tænkte jeg, ok, jeg prøver som professionel. Jeg kan selv bestemme, hvornår jeg vil træne, hvornår jeg vil bokse kampe. Det er ikke noget jeg skal gøre hele tiden, men noget jeg kunne passe ind i mit liv. Så jeg ville prøve det.”
Og det er jo gået godt, må man sige. Dina er både europamester, wbo og wbc verdensmester i superbantamvægt.
Den 19. januar går Dina Thorslund atter i ringen i Struer Energi Park, hvor hun skal forsvare sit verdensmesterskab mod tyskeren Alecia Graf. Og hun lover, at hun er parat til kampen. Selvom, hun også skal færdiggøre uddannelsen som fysioterapeut, styre ombygningen af sit køkken og være mor for Adrian.
