Dialogmøde om Aktivitetscentrets fremtid

spot_img

Sidste sommer stod Aktivitetscentret pludselig over for at skulle flytte, da stedet med et var en del af en politisk aftale som partierne Venstre, Konservative og Radikale havde indgået om skolestrukturen. Siden da fraveg VKR aftalen og der blev ikke i budgettet for 2024 taget stilling til Aktivitetscentrets fremtid.

Men nu sker der noget, Struer Kommune har inviteret brugerne af både Aktivitetscentret og Struer Frivilligcenter til et debatmøde om stedets fremtid.

– Baggrunden er at ungdomsskolen skal flytte i andre lokaler, det har været besluttet længe og det indgår nu i den skolestrukturproces, der pågår nu, skriver Velfærdsdirektør Lotte Junker i invitationen og fortsætter

– Det får betydning for nogle af de faciliteter som I som bruger af huset benytter, fordi de med en flytning af Ungdomsskolen, forsvinder. Det vil kræve omfattende anlægsinvesteringer, hvis disse faciliteter skulle etableres i den bygning, hvor vi i dag har Aktivitetscentret og Frivilligcentret, forklarer Lotte Junker.

Derfor inviteres brugerne til Dialogmøde d. 22 februar fra kl 17.00 til 19.30 på Aktivitetscentret, Skolegade 5. Her skal der drøftes alternative muligheder for placeringen af centrene.

Af hensyn til forplejning og plads, skal man senest d. 2 februar tilmelde sig via en mail til karenk@struer.dk

Det meddeles også at dagsordenen for mødet kommer ud i uge 6, så man kan forberede sig til mødet.

spot_img
spot_img
spot_img