Cowid-19: Smitteudviklingen stiger i Struer

Smittetrykket stiger i Struer. I det seneste døgn er Struer kommune rykket til mørkerød på Statens Serums Instituts incidenskort.

I følge kommunaldirektør Jesper Thyrring Møller, der er formand for COVID-19 Beredskabsgruppen i Struer, er der ikke noget bestemt område, der kan peges på som årsagen. De konstaterede smittede er et bredt udsnit.

De seneste 7 dage

Tilfælde 49 (I går var tallet 40)
Incidens 233,4

Testede 1.075 
Testede pr. 100.000 5.121

Struer er rykket op på 12. pladsen på listen over smitte i de 96 kommuner i Danmark. I går var det 19. pladsen

Mundbind er blevet en del af hverdagen herhjemme. Men virker de?

Det spørgsmål er efterhånden blevet diskuteret i flere måneder. Og lige netop det spørgsmål har verdens største undersøgelse af mundbind, der er dansk, undersøgt.

Det fortæller DR

Resultaterne er viser, at det er usikkert om mundbind beskytter den, der har det på, mod at blive smittet af andre.

Og den konklusion tager man til efterretning i Sundhedsstyrelsen, siger direktør Søren Brostrøm.

– Det er selvfølgeligt ærgerligt, at der ikke er en stor, flot konklusion om, at det enten virker fantastisk, eller at det ikke virker. Sådan vil man gerne have, at videnskab er. Men ofte er det sådan, at videnskabelige undersøgelser er inkonklusive som denne.

Vi anbefaler dem stadig

Det kommer dog ikke til at få betydning for Sundhedsstyrelsens anbefaling om brug af mundbind.

– Det her skal vi lægge sammen med alt muligt andet dokumentation, som vi har i forvejen. Det er sjældent, at et enkelt studie får os til at flytte bjerge.

– Mundbind har noget effekt, den er nok ikke voldsomt stor, det har vi heller aldrig sagt, og det er også derfor, vi siger, at det er et supplement, fortæller Søren Brostrøm.