Covid-19: Thyholm Skole og Lagunen lukker som følge af smittetilfælde

spot_img

Tilfælde af coronasmitte på Thyholm Skole gør at skolen lukkes frem til efterårsferien og smitte på Autismecenteret Lagunen medfører, at elever og medarbejdere er hjemsendt til test.

Thyholm Skole er lukket ned for elever og medarbejdere indtil efter efterårsferien. Det skyldes, at en medarbejder og en elev er konstateret smittet med COVID-19. Flere medarbejdere er ligeledes sendt hjem til test, eftersom de har været i nær kontakt med smittede. Som følge deraf er hele skolen lukket ned, indtil den eventuelle smittespredning er stoppet. Skolen starter nødundervisning i denne uge.

På Autismecenteret Lagunen er en medarbejder konstateret smittet. Elever og medarbejdere tilknyttet lagunen betragtes som nære kontakter til smittede, hvorfor alle er sendt hjem indtil negativ test foreligger.

spot_img
spot_img
spot_img