Året der gik på Struer Nyheder – og et GODT NYTÅR til jer alle!

spot_img

Struer Nyheder kigger tilbage på 2018 og ønsker jer alle et godt nytår

Den 11 marts 2018, det var dagen hvor Struer Nyheder gik ind i sin næste fase, for det var nemlig dagen hvor vi gik online med nyhedshjemmesiden StruerNyheder.dk 
I skrivende stund har vores artikler på StruerNyheder.dk været læst 550.483 gange siden da.

Vi har publiceret intet mindre end 339 artikler på StruerNyheder.dk siden hjemmesiden startede op dengang tilbage i marts.
Den præstation er jeg som chefredaktør rigtig stolt af og vore dygtige skribenter skal her på årets sidste dag have en stor ros for deres frivillige arbejde. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre at have et dedikeret Struer medie, som udelukkende koncentrerer sig om vor kommune og by.

Struer Nyheder er nemlig ikke bare et nyhedsmedie som de fleste. Vi er et dedikeret Struer-medie, som har en erklæret målsætning om at have en positiv vinkel på vores nyheder. Vi vil nemlig gerne fortælle den gode historie om livet, menneskene og aktiviteterne her i vores skønne by og kommune. Vi mener der er brug for at alle disse historier kan blive fortalt, fordi det skaber et større fællesskab i vores kommune når man kan læse om alt det der sker, og de ildsjæle som står bag. Det er en historie både indadtil og udadtil.
Indadtil fordi det styrker sammenholdet og troen hos alle os der bor i Struer Kommune. Udadtil fordi historierne faktisk når langt ud og er med til at forme billedet af en spændende kommune, hvor der sker rigtig meget.

Struer Nyheder er i 2018 med hjemmesiden blevet et rigtigt lokalmedie. Der kommer til at ske mere i det kommende år, for vi har et stort ønske om at udvikle konceptet og gøre Struer Nyheder bedre og større.
Intet kunne lade sig gøre uden vores stærke redaktionsgruppe og lad mig bruge denne årets sidste dag, til at rette en varm tak til dem: Leif Madsen, Erik Wishoff, Simon Toft Jensen, Theresa Aroha Wollenberg, Linda Vester, Kenneth Ørum, Lasse Quintus, Ib Berg samt mine to med-redaktører Jan Olesen og Dag Westergaard.
Tusind tak for jeres indsats i 2018!

Vores trofaste læsere, I skal også have en stor tak  for at have taget godt imod vores nye hjemmeside, og for at deltage aktivt i debatten om historierne inde på vores Facebook-side.

Vi har plads til flere

Kunne du have lyst til at være med, så søger vi netop nu en lokal skribent fra hver af de fire lokalområder Hjerm, Humlum, Thyholm og Langhøj. Din opgave vil være at skrive om hvad der foregår i netop dit lokalområde, så hele kommunen og videre ud, kan følge med i hvor dygtige netop I er til at skabe liv i jeres lokalsamfund. Har det interesse så send os en mail på kontakt@struernyheder.dk

Til sidst vil jeg ønske alle vore læsere og hele redaktionen et GODT NYTÅR. Må 2019 blive et år med fremgang for vores by, lokalsamfund og kommune.

/ Palle Lykke Ravn

spot_img
spot_img
spot_img