Home Nyheder Vi melder ud i denne eller starten af næste uge.

Vi melder ud i denne eller starten af næste uge.

0
Vi melder ud i denne eller starten af næste uge.
Dina Thorslund skal snart putte tandbeskytteren i munden for alvor (Foto: PressefotoDanmark.dk/Lasse Quintus)

Der har været arbejdet intenst for at skaffe Dina Thorslund den næste kamp. Og det bliver en rigtig svær modstander denne gang. Kampen bliver dog ikke i Struer denne gang, men et andet sted i Danmark.

I juni måned sikrede Dina Thorslund sig WBO bæltet i bantamvægt. Og nu sætter hun det på spil i en kamp der sikkert skal bokses i november måned.

Thomas Madsen, Dina Thorslunds træner, siger, at Dinas lejr kan melde nyt om kampen ud sidst i denne uge er i begyndelsen af næste. Kontrakten er på vej til at blive godkendt, og så skulle kampen være på plads.

“Det er en titelkamp, og det bliver helt klart Dinas sværeste kamp til dato,” siger Thomas Madsen. “Det bliver mod en top 4 bokser fra ranglisten, så det er en hård modstander, Dina skal op i mod.”

Når man kigger på ranglisten i bantamvægt, ligger Dina Thorslund som nummer ét. Efter hende følger tre mexicanere, Yulihan Alejandra Luna Avila, Zulina Munoz og Paulette Valenzuela. Så måske er det én af dem Struer-bokseren skal møde et sted i Danmark. Men det kan også være australieren Shannon O’Connell, der er nummer fem på ranglisten.

Det skal i følge Thomas Madsen være en legende indenfor kvindeboksning, så mit gæt er Zulina Munoz, der har bokset 53 kampe og vundet hele 30 på KO. Hun er regerende verdensmester i bantamvægt i WBC regi.

Men det er kun et gæt fra undertegnede. Så ros mig hvis det er rigtigt, og bær over med mig, hvis det er et vildt og forkert gæt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here