Udvalgsformand: 25-års reglen skal væk, så det kan svare sig at lave aktiviteter i alle aldersgrupper

Struer Nyheder Regionsrådsmedlem Lars Møller Pedersen
Lars Møller Pedersen (S)

Det er dyrt for foreningerne at have medlemmer over 25 år, det gør at de bliver trukket i lokaletilskud fra kommunen. Det er en gammel regel på folkeoplysningsområdet som Lars Møller Pedersen (S), formand for Kultur, og Fritidsudvalget, fortæller at kommunen nu vil gøre op med.

I kommunens budget for 2021 er der således afsat 188.000 kr som skal finansere at afskaffe 25-års reglen.

– Jeg håber, at det bliver nemmere at være forening i Struer Kommune og nemmere at få folk til at tage aktivt del i fritidslivet – uanset om de så er 5, 15, 25 eller 75.
Foreningslivet og de frivillige har en kæmpe værdi for vores kommune og derfor er det os vigtigt, at, vi værner om vores frivillige og at får noget mere aktivitet igang i vores mange foreninger.
Vi har som kommune et ansvar for at sikre, at så mange som overhovedet muligt får mulighed for at tage del i vores mange foreninger, forklarer Lars Møller Pedersen.

– derfor vil vi nu afskaffe 25-års reglen, så det kan svare sig at lave aktiviteter i alle aldersgrupper, slår han fast.