Struers Folkeskov er godt på vej

Borgerne i Struer kan godt begynde at glæde sig til vores nye skov, der bliver plantet ved Kvistrup Møllebæk i Gimsing. Foto: Struers Folkeskov.
Borgerne i Struer kan godt begynde at glæde sig til vores nye skov, der bliver plantet ved Kvistrup Møllebæk i Gimsing. Foto: Struers Folkeskov.

Selv om Corona-virus lukkede det meste af samfundet ned i foråret, har foreningen for Struers Folkeskov haft nok at se til. På foreningens generalforsamling, onsdag d. 24 juni, kunne bestyrelsen da også fremvise et flot resultat af medlemmernes hårde arbejde.


Der er lagt et kæmpestort stykke arbejde i at søge midler og donationer til folkeskoven, siger formand, Stefan Tholstrup Schmidt. Han har en ambition om at nå et budget på en halv million kroner, som skal bruges på at plante selve skoven, men også på at udvikle undervisningsmaterialer til byens børn.

  • Kommunalvalg 2017: Alternativet, Struer-Lemvig foreslår at plante en skov i Struer
  • Oktober 2017: Lukas Forchhammer meddeler, han vil donere 50.000 kr. til skoven
  • Struer Kommune 2018: Opfordrer til stiftelsen af den upolitiske forening Struers Folkeskov
  • Februar 2019: Skoven skal have en anden placering end den oprindelige ved Park Allé
  • November 2019: Ny placering ved Kvistrup Møllebæk bliver godkendt
  • Sommer 2020: Foreningen Struers Folkeskov fremlægger skitse, budget og plan

Stefan Tholstrup Schmidt fortæller til generalforsamlingen, at foreningen for Struers Folkeskov tidligere på dagen modtog 50.000 kroner fra Færchfonden og dermed er over halvvejs i mål med budgettet.

Mange donationer er allerede kommet fra fonde, organisationer og, i bedste ”Lydens by”-ånd, også musikere. Således ser listen af sponsorer ud som følger:

Du kan læse mere om de forskellige sponsorer ved at klikke på dem på listen herover.

Flere organisationer har udtrykt interesse for at støtte Struers Folkeskov økonomisk.
Det er muligt at tage kontakt til foreningen eller blive medlem via dens hjemmeside, der findes på www.struersfolkeskov.dk

Skovens udformning

Skoven er planlagt i samarbejde med professionelle skovdyrkere fra skovdyrkerforeningen, der holder til i Nupark i Holstebro. Formanden for folkeskoven siger, at alt efter hvor stort det endelige budget bliver, så vil der være mere eller mindre vild natur i skoven, hvilket jo aldrig har skadet nogen.

Der bliver tale om en varieret skov med forskellige træsorter, og foreningens beplantningsgruppe arbejder på en idé, der handler om at plante en masse blomster i hele skovarealet, det skal hjælpe til at holde ukrudt nede, mens træerne vokser op.

Folkeskoven var egentligt tænkt som en bynær skov til borgerne i Struer by og byens skoler. Men der blev på generalforsamlingen vist interesse for skoven på Hjerms vegne, og bestyrelsen var hurtig til at fastslå, at alle i Struer Kommune selvfølgelig skal være mere end velkomne i projektet.

Læs også: ”Folkeskoven tæt på at være en realitet”.

Det viste sig, at man ikke bare kan styrte ud og sætte træer i jorden. Da placeringen af skoven endeligt var på plads, var der en række hensyn, der skulle tages.

Skitse over den kommende folkeskov. Foto: Skovdyrkerne Vestjylland.
Skitse over den kommende folkeskov. Foto: Skovdyrkerne Vestjylland.

Den røde linje, der går skråt ned over skitsen er eksempelvis en el-ledning. Her kan man altså ikke plante de højeste træer i skoven, og man ville fra foreningens side også først lige sikre sig, at el-forsyningen ikke har tænkt sig at grave ledningen ned, når først skoven er blevet plantet.

Struer Museum har fået tilbudt at ”kigge ned i jorden” ved Kvistrup Møllebæk, inden skoven plantes, og så er der lige nabogården, som har kig til fjorden. Det skulle den gerne blive ved med at have, så her er meningen, at foreningen vil plante ”den spiselige skov”, fordi frugttræerne ikke bliver så høje, at de ødelægger udsigten fra gården.

På billedet til højre ses Struers Folkeskovs placering i forhold til kommunens "Grønne Ring", der ses på billedet til venstre. Foto: Struer Kommune og Struers Folkeskov.
På billedet til højre ses Struers Folkeskovs placering i forhold til kommunens “Grønne Ring”, der ses på billedet til venstre. Foto: Struer Kommune og Struers Folkeskov.

Folkeskoven kommer til at hænge naturligt sammen med en allerede eksisterende fredskov og i fin forlængelse af Den Grønne Ring, som er et cirka otte kilometer langt stisystem, som Struer Kommune har anlagt for at fremme sundhed og naturoplevelser.

Det var egentligt meningen, at beplantningen skulle foregå over en efterårs- og en forårsfase. Men på grund af Corona-virus har Friluftsrådet forlænget fristen på at bruge deres donation til 21. juni 2021.
Den skulle ellers være brugt inden 1. november 2020. Der er ikke truffet endelig beslutning om, hvorvidt beplantningen skal skydes i gang i 2020 eller 2021

Det kan ifølge beplantningsgruppen være en fordel at plante i foråret, fordi jordbunden er meget leret, og for meget regn hen over vinteren kan være skidt for skoven.

Læring og lyd i skoven i Struer

Christian Rasmussen, som er i bestyrelsen for folkeskoven i Struer, fortæller om en mergelgrav, en slags fordybning i skovbunden, hvor han sagtens kunne forestille sig, at man på sigt lavede noget, der minder om et amfiteater. Det skulle så være et sted, hvor børn for eksempel kunne få oplevelser og udeundervisning.

Formand for foreningen for Struers Folkeskov, Stefan Tholstrup Schmidt

Struers Folkeskov ønsker at bakke op om brandet “Lydens By”, siger formanden.

Struers Folkeskov ønsker at bakke op om brandet “Lydens By”, og derfor er det slet ikke usandsynligt, at der i fremtiden opstår et lydrum i skoven, hvor der er særlig fokus på lyd og bevægelse, siger formanden Stefan Tholstrup Schmidt, der ses på billedet herover.

Formanden fortæller også, der hele tiden har været særlig fokus på tre ting, skoven skal gavne. Nemlig klima, biodiversitet og borgerne i Struer.
Det med klimaet klarer træerne, når de suger CO2 ud af luften.
Biodiversiteten er lidt mere vanskelig, udtaler Lene Klit fra bestyrelsen, men det er håbet, at sumpområdernes dyr og planteliv opnår en slags synergieffekt med den nye skov, så biodiversiteten bliver styrket.

"Spejderspidsen" i den ende af skoven, der vender ud mod Hjermvej. Foto: Skovdyrkerne Vestjylland.
“Spejderspidsen” i den ende af skoven, der vender ud mod Hjermvej. Foto: Skovdyrkerne Vestjylland.

I den ende af skoven, der peger ud på Hjermvej, er det meningen, der skal blive ved med at være en åben plads. Den kommende plads kaldes indtil videre for Spejderspidsen, og det er tanken, at der skal opføres shelters, bålplads og lignende, som spejdere og andre friluftsmennesker kan nyde godt af.

Foreningen for folkeskoven består blandt andet af en samskabelsesgruppe, som har fokus på, hvordan borgere og især børn i Struer kan få mest muligt ud af skoven. Denne gruppe varetager eksempelvis samarbejdet med skoler.

Folkeskoven falder på et tørt sted

Udviklingen i samfundet både nationalt og globalt går i den grønne retning, og i forhold til natur, havde Struer by ikke meget skov at prale med, da Alternativet i 2017 foreslog at plante en skov.

Forsanger, Lukas Forchhammer fra bandet Lukas Graham, syntes åbenbart også, det var synd for Struer, at vi havde så lidt, så han erklærede fra Lukas Grahams twitterprofil, at han gerne betalte 50.000 kroner til vores folkeskov.

Foreningens bestyrelse optog, onsdag aften, det nye medlem Anders M. Hallund, som har en uddannelse i Forest and Nature Management fra Københavns Universitet. Bestyrelsen består således af:

  • Stefan Tholstrup Schmidt, formand
  • Bende Okkerstrøm, kasserer
  • Lene Klit
  • Christian Rasmussen
  • Karen Marie Dudal Jensen
  • Lars Clausen og:
  • Anders Meinhard Hallund

Christian Rasmussen beklagede til generalforsamlingen over for medlemmerne, at de har haft så travlt med skoven, at der ikke har været meget tid til at arbejde med selve foreningen.
Men med ny hjemmeside og styr på kontingentbetalingerne på 100 kroner om året, så er foreningen også ved at være i mål med den del af arbejdet.