Lars Møller Nielsen åbner banen

Lars Møller Pedersen, formand for Kultur- og fritidsudvalget kunne i dag klippe den røde snor, og hermed åbne den helt nye mountain og teknikbane.

Tekst: Jan Olensen
Foto:PresseFotoDanmark/ Lasse Quintus

“Det er præcis et år siden at første spadestik blev taget, det gjorde jeg sammen med Annette Mark, formanden for Struer Cykelklub” fortalte Lars Møller Pedersen.

“Jeg er sikker på at denne bane vil gøre gavn og give glæde for hele fritidslivet i Struer kommune. Det er en sjældenhed at se en mountainbikebane inde midt i byen. Jeg er sikker på at det vil give positiv lyd udover Struer’s grænser” udtaler han endvidere.

Annette Mark, formanden for Struer Cykelklub har set frem til dagen i dag. For hvilket startede som en drøm for 4 år siden, kan nu se sin afslutning.

“Det har været hårdt arbejde, først at skaffe finansieringen, og sidenhen det fysiske arbejde med etableringen af MTB banen. Heldigvis har vi nogle ildsjæle, der har været utrættelige i deres arbejde” siger Annette Mark.

Efter åbningen, skulle banen selvfølgelig prøvekøres. Det havde Lars Møller Pedersen (s) og Mads Jakobsen (V) meldt sig frivilligt til. Derfor var der nærmest lagt op til politisk løb, som Mads kunne som sejrherre trække sig ud af.