Forside Arrangementer Struer Motor Festival gennemføres og løber af stabelen den 3. og 4....

Struer Motor Festival gennemføres og løber af stabelen den 3. og 4. oktober.

Efter mange tanker og samtaler mellem festivalens arrangører er det besluttet, at festivalen finder sted på havnen den første weekend i oktober.

“Vi har gået og holdt øje med udviklingen af restriktionerne omkring coronaen. Og for en god uges tid siden holdt vi et “krise-møde” for at beslutte, hvad vi ville gøre,” siger medarrangør Bo Jürgensen. “Vi evaluerede frem og tilbage mellem de risici, der vil være og de muligheder, vi har. Og vi tror på, at vi kan gennemføre det her.”

Coronaen sætter sit præg på festivalen

Det bliver anderledes end først tænkt, da festivalen oprindeligt blev annonceret til at skulle foregå i maj måned.
“Det bliver anderledes, ligesom alt andet andet er anderledes i år. For at kunne overholde myndighedskravene ved areal-krav., rengøring, afspritning og hygiejne, er vi jo nødt til at gøre publikum være meget opmærksom på hinanden,” siger Bo Jürgensen.

Også antallet af gæster påvirkes.
“Vi må lukke 200 gæster ind af gangen,” fortæller Bo Jürgensen. “Vi har bl.a. en tribune, der er godkendt til 200 personer, men vi lukker kun 100 ind på tribunen.”

“Men folk vil jo ikke blot sidde på en tribune. Vi har også et udstillingsområde, som vi har delt ind på forskellig måde,” forklarer Bo Jürgensen. “Vi vil give mange informationer om hvordan man skal opføre sig på pladsen i forhold til covid-19. Der vil f.eks. være spritstandere og der vil også være ekstra fokus på toiletvognene.”

Et andet initiativ, arrangørerne har taget, er at skille indgang og udgang, så publikum ikke skal passere hinanden.

Programmet

“Covid-19 har fået os til at ændre på programmet, så vi vil køre med et program på ca. 4 timer, hvor der vil blive vist race og opvisning og være mulighed for at cirkulere rundt u udstillingsarealet,” oplyser Bo Jürgensen. “Så man køber kun en billet til disse 4 timer. På den måde kan vi give så mange som muligt den oplevelse, festivalen bliver.”

Men high-speed turene med de hurtige superbiler er stadig på programmet, ligesom de såkaldte taxa-ture, der hvor der bl.a. bliver brændt dæk af, så røgen og lugten vil ligge sig over publikum.

Men Bo Jürgensen lover, at der bliver knald på og at kørerene er indstillet på at give den hele armen:
“De har jo stort set ikke været ude at køre i år, så de er helt vilde med det her.”

Festivalen starter lørdag d. 3. oktober kl. 10 og varer indtil kl. 20. Søndag, hvor der igen åbnes kl. 10 og varer indtil kl. 18.

“Der vil være high-speed racerbiler, men også mere almindelige biler som folk ikke har mulighed for at prøve til hverdag.” fortæller Bo Jürgensen. “Der vil desuden være en del driftere, folk, der kan lave vanvittig meget hjulspind og snurre rundt om sig selv og brænder dæk af. Dem glæder vi os til. De er gode til at lave et rigtigt show”

Der vil også være high-speed motorcykler. Havnen vil også blive brugt. Her vil der være opvisning af jetski.

“Der vil være go cart på havnen også. Der bliver lavet en go-cart bane, så man kan prøve at køre sådan én, evt. mod en kammerat: hvem er hurtigst!” oplyser Bo Jürgensen, der også fortæller at der vil være et legeland til børnene.
Der vil selvfølgelig også være et festivalområde, hvor man kan få lidt at spise og drikke.

Så på trods af Covid-19, sætter Struer Motor Festival alle sejl til:
“Vi tror meget på, at det kan lade sig gøre”