Struer/Humlum i serie 4

Struer:

Mens alles øjne var rettet mod Dina Thorslunds boksekamp i Horsens, var der oprykningskamp på banerne ved Struer energi park. Opgøret stod mellem Struer og Ejsing og begge hold kunne sikre sig oprykning.

“Jeg har lagt champagne på køl” – Steen Sørensen, Struer’ forhændeværende serie 5 træner

En del mennesker var lørdag eftermiddag taget på “Struer park”, for at se oprykningskampen fra serie 5 mellem Struer/humlum og Ejsing. Begge hold kunne skimte oprykningen eftersom vinderen rykkede op.

Fester var planlagt

Både Struer og Ejsing havde planlagt den mulige oprykning og netop kampen bar ikke særligt præg af at det var en oprykningskamp, da der allerede efte4r små syv minutter stod 2-0 på måltavlen, efter mål af “sylvester” og “grøn”. Efter et fælt drop af den ellers så rutinerede Kenneth Ørum på et udspark scorede Ejsing, så Struer kunne gå til pause foran 2-1

Anden halvleg blev en ret ulige affære, da Struer stort set hele halvleg spillede 11 mod 9. Ejsing spillerne fik gult kort grundet brok og eftersom et gult kort betyder en ti minutters udvisning i serie fodbolden, så måtte to spillere se sig ude i ti minutter. Struer fik ret hurtig halvlegen serveret for fødderne, men fik dog kun banket tre kasser ind (Martin Jensen på straffe og to mål af brødrene Møller)

Begge hold havde allerede set sejren og derfor var festerne forud for oprykningen allerede arrangeret, men det ene hold måtte se sig forbigået, da Struer trak det længste strå. Ejsing havde lejet hallen i Ejsing for oprykningsfesten, men desværre blev det gravøl istedet.

Tilskuere: 21 og en hund